Whistleblower Software rejser tocifret millionbeløb

Det danske startup, Whistleblower Software, der tilbyder at håndtere anonyme henvendelser, er på bare 18 måneder blevet klar til at ekspandere til nye europæiske markeder. Nu har Whistleblower Software rejst ny millioninvestering.
Den nye kapital skal bruges til at internationalisere virksomheden og øge omsætninge på de europæiske markeder I Foto: Whistleblower Software/PR

Whistleblower Software har rejst 23 mio. kr. fra en række investorer. I løbet af halvandet år har firmaet udviklet en platform, der kan benyttes af mere end en million medarbejdere i 80 lande.

”Det er en sjældenhed, at en ung virksomhed rejser så mange millioner og får så hurtig succes, men vi har været enormt hurtige til at få kunder og komme ind på markeder” siger den adm. direktør i Whistleblower Software, Jakob Lilholm.

Den nye kapital skal bruges til at internationalisere virksomheden og øge omsætningen på de europæiske markeder. Whistleblower markedet har en anslået værdi på 8 mia. kr. i Europa.

Især Tyskland kommer til at få afgørende betydning for ekspansionen på nye markeder. Derfor er planen, at der skal være mindst ti mand i salgsteamet.

”Vi kan drive rigtig meget fra kontoret, fordi der er så mange tysktalende lande. Vi regner med at kunne nå en tredjedel af Europas marked med det nye kontor” siger Jakob Lilholm.

Whistleblower Software er udviklet efter et EU-direktiv, som kræver at mere end 400.000 virksomheder får en whistleblower-ordning før januar 2024.

Læs hele artiklen på KapWatch her.

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.