Sensade hjælper ejere af parkeringspladser med optimering af driften, giver bilister en bedre oplevelse samt hjælper kommuner med forbedring af deres infrastruktur. Idéen opstod, da de tre stifterne følte irritationen over at skulle lede i længere tid efter en ledig parkeringsplads.
Sensade har udviklet en IoT-baseret smart parkeringsløsning, der giver oplysninger i realtid om parkeringstilgængelighed i hele byen. Tilgængelige parkeringspladser vises på LED gadeskilte, der henviser bilister direkte til en gratis parkeringsplads. Interessenter som kommuner og private aktører kan samle historiske data og realtidsdata på et dashboard, for at optimere parkeringsstyringen. Desuden tilbyder virksomheden API-løsninger til hardware- og softwareintegration.
Sensade arbejder med forskellige måder at løse problemet med manglende parkeringspladser, og har derfor udviklet en sensor. Sensoren er blandt den mest udbredte sensor i Danmark. Sensade har indsamlet 30 millioner datapunkter, som deres system bygger på. Vækstvirksomheden har derudover en række unikke datatyper som hjælper med at forstå brugsmønstre herunder gennemsnitlig parkeringstid, antal ankomster og afgange samt flow-indeks, som viser udskiftningsgraden af et område.
“Vi er blevet de førende leverandører af trådløse parkeringssensorer i Danmark. Vi tredoblede næsten vores salg fra 2020 til 2021, med aftaler for levering af 2.000 sensorer. Flere af projekterne er pilottests med intention om at udvide til større områder. Et af disse er bla. vores projekt med DTU, hvor vi installerede 750 sensorer som pilotprojekt,” udtaler Jens Korshøj, medstifter og CEO.
Den seneste store milepæl for vækstvirksomheden var installationen på DTU. Det har været en vigtig kunde for Sensade at få ind, og køre et pilotprojekt med, da Sensade er en teknisk løsning. Installationen på DTU danner derfor grundlag for et større projektsalg. DTU-casen viser, at Sensade kan installere mere end 750 sensorer på en dag.