Revolutionerende MedTech-virksomhed får tocifret million investering fra CVX Ventures

MedTech-virksomheden Perfusion Tech har landet en tocifret millioninvestering i samarbejde med CVX Ventures.
Perfusion Tech udvikler og markedsfører den billeddiagnostiske software platform PerfusionWorks, der muliggør kvantificering, kortlægning og overvågning af blodforsyningen I Foto: PRm Perfusion Tech

Perfusion Tech, der i 2016 blev stiftet af iværksætterne Mads Agaard Madsen, Jeppe Øvli Øvlesen, Thomas Jonassen og Morten Lund har hentet en tocifret millioninvestering gennem CVX Ventures.

Vækstvirksomheden er blandt de første til at kvantificere blodgennemstrømningen i organer og deres teknologi kan tilkobles de systemer og arbejdsgange, der allerede eksisterer på operationsstuer. Perfusion Tech udvikler og markedsfører den billeddiagnostiske software platform PerfusionWorks, som muliggør kvantificering, kortlægning og overvågning af blodforsyningen i operationsfeltet i realtid under operationer.

Jeg er meget glad for den tillid, som CVX-investorerne har vist os og utrolig stolt over, at investorerne deler vores ambition om at bringe Perfusion Tech’s banebrydende produkter til markedet. De første år i Perfusion Tech har været en vild vækstrejse fra at patentere de grundlæggende opfindelser til nu at kunne præsentere flere af vores cutting edge teknologier som f.eks. vores vessel map overlay, hvormed vi kan synliggøre arterier og vener i realtid for kirurgen.” siger Mads Holst Aagaard Madsen, stifter og CEO i Perfusion Tech.

Produktet er i dag godkendt til brug indenfor de fleste kirurgiske specialer i EU og en FDA-godkendelse af produktet er undervejs. PerfusionWorks er et stand-alone system, der er kompatibelt med eksisterende kamerasystemer på operationsstuen. Alt hvad der er nødvendigt for at anvende billedanalysesoftwaren, er en touch-screen Tablet og en kabelforbindelse til det kamera, som anvendes på operationsstuen.

Vi ser frem til at fortsætte vores spændende rejse, og til yderligere at kunne styrke vores dygtige og dedikerede team, så vi kan komme vores vision om at gøre PerfusionWorks værktøjskassen til en fast del af fremtidens AI-udrustede operationsstuer et stort skridt nærmere,” udtaler Mads Holst Aagaard Madsen, stifter og CEO i Perfusion Tech.

Hvis du er interesseret i, at være en del af fremtidige investeringer, så kontakt venligst vores Partner Relations Manager Louis Wolff-Petersen på lp@cvx.vc

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.