*Henvendelser om rollen bedes rettes til Venture Manager, Emil Have på ekh@cvx.vc*
RaskRask er gået sammen med CVX Ventures om at finde rådgivere til deres advisory board med erfaring inden for bl.a. platformsteknologi, vækstvirksomheder, strategiudvikling, og international skalering.
Vækstvirksomheden udbyder services fra massører, personlige trænere, frisører og lignende on-demand tjenester til kunder i kundens eget hjem. Særligt har RaskRask opnået en flot traction efter blandt andet at have deltaget i Løvens Hule sidste år, samt grundet deres store fokus på digital markedsføring.
RaskRask blev stiftet af Albert Kirk Iversen, med henblik på at gøre livet lettere for både privatpersoner og serviceudøverene. Oftest oplever privatpersoner at det kan være svært at navigere rundt i hvilken massør, fysioterapeut, personlig træner el. lign. der passer bedst ind i den travle hverdag. Derudover har mange udøvere et ønske om at være selvstændige, men mangler tid, overskud eller evnerne til at stable en virksomhed på benene, da det oftest kræver en lyst til administrative opgaver.
Derfor forsøger RaskRask at løse disse problemer, ved at give kunden et bedre overblik på platformen, og samtidigt give udøvere fri fra de administrative opgaver så de kan koncentrere sig om det de er uddannet til. Målet for RaskRask er derfor, at facilitere hele rejsen, så udøverene kan koncentrere sig om at give en god service og god oplevelse til kunden.
“RaskRask har udarbejdet en tosidet platform der basalt set forbinder udbydere af on-demand services, såsom massage, med forbrugere. Formålet er at gøre det nemmere og billigere for begge parter ved, at forbinde dem på platformen og sparer kunden for tid, ventetid og utryghed. Derudover sparer det udbyderne for omkostninger, hårdt arbejde og manglende sikkerhed i forbindelse med at gå selvstændigt”, forklarer Emil Have, Venture Manager i CVX Ventures.