Vækstkometen Pleo henter yderligere 1,3 mia. kr. i en udvidet serie C-runde, der sammenlagt har indbragt 2,3 mia. kr. i vækstkapital med en værdiansættelse på 31 mia. kr. Pleo har udviklet en løsning til firmakreditkort, som kan styres så præcist, at alle ansatte kan få deres eget kort både i fysisk og digital form.
“Der var mange fonde om buddet, og de har set, at det er et kæmpe marked, vi kan nå. Det er baggrunden for, at vi næsten tredobler vores værdiansættelse. At nogen har puttet en så høj pris på vores virksomhed er vi ekstremt ydmyge omkring,” udtaler Jeppe Rindom, CEO og medstifter af Pleo, til Finans.
Pleo blev stiftet i 2015 af Niccolo Perra og Jeppe Rindom og beskæftiger i dag 427 medarbejdere. Nu skal virksomheden bruge den nye kapital til at eksekvere den ambitiøse vækstplan ved at ekspandere og få Pleo ud i resten af Europa.
Læs hele artiklen på Finans her.