*Hvis du er interesseret i at være en del af advisory boardet eller vil høre mere om SmartPlay, så kontakt venligst Emil Have, Venture Manager, på ekh@cvx.vc.*
SmartPlay er gået sammen med CVX Ventures om at finde en advisor med erfaring inden for detail, distribution og skalering som skal spare på strategiske og kommercielle områder.
SmartPlay laver gaming-udstyr til smartphones og tablets. Mobil-gaming er en industri i stor fremdrift, og i Kina er det det største segment inden for videospil. SmartPlay tilbyder udstyr af høj kvalitet og vil være den førende spiller i Danmark og derefter sigte efter internationale markeder.
“Det spændende ved SmartPlay er, at de flot beviser, at tech-virksomheder i dag ikke behøver, at være baseret på komplicerede softwares og AI. Med mobil-controlleren har SmartPlay skabt et produkt, som tydeligt forbedrer hele spiloplevelsen markant. Fordelen ved mobil-gaming er, at man kan spille alle steder. Det vil sige, både når man står i metroen eller ligger nede ved poolen, hvorfor industrien har oplevet så stor fremgang ” forklarer Emil Have, Venture Manager i CVX Ventures.
“I dag kan du med enhver smartphone, spille stort set de samme spil som på en computer eller konsol. Oveni har du mulighed for, at tage den med dig på farten. Med den tanke,og vores forkærlighed for gaming og e-sport, ville vi se hvad der kunne forbedres. Derfor lagde vi vores hjerner i blød og udarbejdede vores drømme-controller til mobilen. Der ramte vi den perfekte balance mellem pris, lækkert design, ergonomisk greb og ekstra triggers. Vigtigst af alt, så gjorde den hele gaming oplevelsen sjovere,” siger stifter og CEO hos SmartPlay, Mathias Have.
Herhjemme har den kendte sanger Joey Moe bl.a. været en af dem som har kastet sig over mobil-gaming, som samtidigt har brugt SmartPlay. Sangeren og TV-personligheden har haft stor succes med mobilspillet Mobile Legends, som i dag har mere end 70 mio. aktive spillere om måneden.