Hexastate rejser millionbeløb fra CVX Ventures og 14 partnere

Vækstvirksomheden Hexastate, der er stiftet af Christian Zandersen, Matle Nørgaard og Steffen Nielsen, har udviklet en predictive maintenance løsning, som ved hjælp af kunstig intelligens kan forudsige nedbrud i produktionsanlæg.

Billede; PR-foto Hexastate

Den lovende danske vækstvirksomhed Hexastate CBM Solutions får millioninvestering fra CVX Ventures til at accelerere salg og forretningsudvikling. Syndikatinvesteringen kommer fra 14 CVX-partnere heriblandt den strategiske samarbejdspartner Voda A/S. Investeringen skal benyttes til at intensivere Hexastates salgsaktiviteter i Danmark, Europa og dernæst globalt. CVX Ventures har sammensat det helt rigtige hold af kompetente investorer, med dyb erfarng inden for både salg til industrielle virksomheder og international ekspansion.

Vi oplever en stor interesse fra flere typer af kunder, herunder både produktionsvirksomheder og forsyningsvirksomheder og større OEM-virksomheder. Det smarte ved vores software er at den både fungere som en del af den samlede end-to-end løsning, men vi kan også dele vores algoritmer op som software moduler, der kan nemt kan tilpasses andre industrielle maskinbyggere og -aktørers eksisterende systemer,” siger adm. direktør og medstifter af Hexastate Malte Nørgaard.

De næste skridt for Hexastate er at aktivere relevante kompetencer og netværk opnået gennem investeringsrunden. Det bliver en kontinuerlig process, hvor der løbende gøres brug af den viden de private investorer besidder, samt den industrielle strategiske partner VODA A/S, som skal være med til at åbne døre og videreudvikle Hexastates løsninger.

Fra investorens perspektiv er Hexastate en lovende skaleringscase med stor upside. Løsningen har en unik markedspositionering, der adresserer globale kundesegmenter, som med de rette ressourcer kan udvikle sig til en eksplosiv vækst-case,” siger Investment Manager i CVX Ventures Anders Larsen.  

Hexastate har udviklet en avanceret internet of things-teknologi, som ved hjælp af kunstig intelligens kan forudsige nedbrud i produktionsanlæg. Med den nye teknologi kan blandt andet industrivirksomheder undgå dyre nedbrud, der kan medføre store tab. Hexastates løsning sikrer at produktionsvirksomheder undgår dyre nedbrud i produktionen ved at vise hvilken tilstand en maskine er i, kombineret med avanceret fejldiagnosticering, som hjælper vedligeholdelsesmedarbejderen med at lokalisere fejl, uden at de skal være eksperter i at analysere den komplekse data. Via kunstigt intelligente software-algoritmer har Hexastate automatiseret al analyse, så virksomheder kan se helbredet på deres maskiner hurtigt og nemt via en web og mobil app.

”På blot tre måneder har vi lukket runden med et stærkt, kompetent og engageret investorfelt. Det samlede syndikat er et skolebogseksempel på kernen i vores forretningsmodel. Det er derfor ikke en overraskelse at vi opnår en oversubscription på 26% efter en hurtig og effektiv proces. Nu glæder vi os til at se eksekveringen og måle på fremdriften.” udtaler Anders Larsen, Investment Manager i CVX Ventures.

VODA A/S var leadinvestor, repræsenteret ved CVX-partner Christopher Nysted Sørensen, der intræder som bestyrelsesformand og vil spille en central rolle i selskabets udvikling. Samtidigt indtræder CVX-partner Shadi Lubbad som COO i virksomheden.

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.