Forældre hjalp med indskud: Brødre forventer nu trecifret millionomsætning

Frederik Giese og Alexander Giese, der står bag ScootWorld, har opbygget en tocifret millionforretning på salg af løbehjul og skateboards. Nu er ambitionerne at omsætte for et trecifret millionbeløb indenfor en kort årrække.

Brødrene Frederik og Alexander Giese, der står bag ScootWorld, har formået at opbygge en tocifret millionforretning på salg af løbehjul, skateboards og udstyr til hele verden. De to brødre var henholdsvis 17 og 13 år, da de kunne byde kunderne velkommen til deres første butik. Dette var blevet gjort muligt med et indskud på 400.000 kr. fra brødrenes forældre.

“Både min bror og jeg har aldrig følt os tilpas i skolen. Vi er kreative mennesker, og det bliver ofte overset i skolesystemet. Ingen af os har en uddannelse, og derfor er det fedt, at vi er nået hertil. Men vi har også arbejdet hårdt og seriøst for at nå hertil,” udtaler Frederik Giese, CEO og medstifter af ScootWorld, til Finans.

ScootWorld sælger i dag til mere end 40 lande, og de to brødre understreger, at de det seneste år har oplevet en firedobling i omsætningen sammenlignet med året forinden. Nu vil vækstkometen fremadrettet investere i at blive stærkere på det danske marked.

“Vi har turdet satse på fremtiden og investere penge i udvikling, selv i perioder hvor skatemarkedet har været mindre populært. Da markedet vendte retur betød det, at vi står rigtig stærkt i dag,” udtaler Frederik Giese til Finans.

Vækstvirksomheden blev stiftet i 2012 af de to brødre Frederik Giese og Alexander Giese og beskæftiger i dag seks medarbejdere. De to brødre har stadig store ambitioner for ScootWorld, og de forventer at omsætte for et trecifret millionbeløb indenfor fem år.

Læs hele artiklen på Finans her.

Press enquiries

Kim Jessica Axholt, CMO

Mikkel Fruergaard, CEO

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.