Billede: PR-foto Morph Capital
Da danske Butter, som udvikler virtuelle workshops, kunne i april annoncere lukningen af en investeringsrunde på knap 17 mio. kr. var det med flere erfarne iværksættere i ryggen.
Det drejer sig om Yngvi Karlson, Thorbjørn Rønje, Lasse Birk Olesen og Niels Gade, der har investeret i Butter gennem deres fælles investeringsselskab Morph Capital, og som skød penge i virksomheden, før den reelt eksisterede.
Morph Capital deltog ikke i den seneste investeringsrunde, men de fire iværksættere har til gengæld spillet en afgørende rolle i tilblivelsen af den danske startup, fortæller partner Yngvi Karlson.
“Vi er lidt ligeglade med, hvad idéen er, for vi investerer i founders. Idéer ændrer sig, særligt i de helt tidlige stadier, men det gør en dygtig founder ikke,” konstaterer han.
Folkene bag Morph Capital mødte de senere stiftere af Butter, Jakob Knutzen og Christopher Holm-Hansen, mens de sad i spidsen for en anden startup i begyndelsen af 2020. Iværksætterne i Morph Capital var dog ikke begejstrede for den oprindelige idé.
“De er et vanvittigt fedt team, og vi kunne mærke, at de nok skulle blive til noget, men vi syntes ikke, at deres idé var den rigtige. Det sagde vi til dem og gjorde det samtidig klart, at vi gerne ville lave noget sammen med dem. De endte med at lukke deres startup og tog i sommerhus med os, hvor vi brainstormede idéer med dem i tre-fire dage,” fortæller Yngvi Karlson.
Morph Capital har i formået at etablere både et marketing-, finance- og et såkaldt growth-team, ligesom endnu flere enheder er på vej, lyder det fra Yngvi Karlson, som sammen med de øvrige tre medejere udelukkende investerer med egne penge gennem Morph Capital.
Det er også årsagen til, at Morph Capital ikke var med i den seneste runde i Butter.
“Vores forretningsmodel er i højere grad, at når virksomhederne når en vis størrelse, så sælger vi en del af vores aktier, som vi kan recirkulere til nogle nye founders. På den måde kan vi fortsætte vores arbejde i nye startups, mens vi fastholder resten af vores aktier, til hvis det bliver en unicorn,” siger han
Læs hele artiklen på KapitalWatch her.