Den danske FinTech-komet Zenegy vil rejse 300 mio. kr. til international skalering af deres nyudviklede platform. Vækstvirksomheden blev stiftet i 2015 af Jacob Wandt og Jes Tækker Stemann Brinch og beskæftiger i dag knap 100 medarbejdere.
Platformen, der er udviklet af bl.a Jacob Wandt, kan håndtere betalinger, firmakort, fakturering, bogføring, HR og lønfunktioner for virksomheder på en innovativ måde, der tilbyder integrationsmuligheder for automatisering af processer.
“Det er meget ambitiøst. Ingen har taget skridtet før, men det er en samlet løsning, som oven i købet kan bruges af både små og større virksomheder. En kunde kan altså vokse fra ganske få til rigtig mange medarbejdere uden at være nødt til at skifte system,” siger Jacob Wandt til Børsen.
Jacob Wandt forventer at rejse 300 mio. kr. til udvikling og internationalisering over en eller to finansieringsrunder. Netop Jacob Wandt har tidligere stået bag det anerkendte regnskabsprogram E-conomic, der blev solgt for 760 mio. kr. i 2013.
Læs hele artiklen på Børsen her.