Vækstkometen Female Invest har rejst 30 mio. kr. fra den amerikanske venturefond Green Visor Capital. Vækstvirksomheden har udviklet en abonnementsbaseret læringsplatform, der skal øge kvinders viden om bl.a. privatøkonomi og investering gennem masterclasses og webinarer.
»Vi får kæmpestor efterspørgsel – jeg har lyst til at sige et tocifret antal gange om dagen – fra brugere, der spørger, om man kan handle gennem os, eller om vi planlægger at lave en handelsplatform,« udtaler Anne-Sophie Hartvigsen, medstifter af Female Invest, til Børsen.
Female Invest blev stiftet i 2019 af Emma Due Bitz, Anne-Sophie Hartvigsen og Camilla Falkenberg og beskæftiger i dag 12 medarbejdere. Nu skal virksomheden bruge den nye kapitaludvidelse til at ekspandere deres eksisterende produkter yderligere, men samtidig vil de tre founders udvikle en ny tradingplatform, der gør det muligt at handle aktier direkte gennem vækstvirksomheden.
Læs hele artiklen på Børsen her.
Se deres hjemmeside lige her.