Vækstvirksomheden eScoot er blevet opkøbt af den dansk-svenske mobilitetsapp Cogo for et millionbeløb. Cogo har i første omgang haft særligt fokus på Sverige, Italien og Spanien, og skal nu styrke positionen i det centrale Europa med opkøbet af Escoot. Cogo har udviklet en platform, som giver brugeren et samlet overblik over tilgængelige dele-køretøjer på tværs af udbydere og køretøjstyper, og har netop opkøbt konkurrenten Escoot, der er en etableret aktør.
»Den helt store fordel ved at købe Escoot er speed to market. De har en tilstedeværelse, en masse trafik og en god ranking i App Store. Skulle vi op på samme niveau ville det tage betydeligt længere tid, end vi kan gøre det nu,« udtaler Robin Eriksson, Co-founder af Cogo, i en pressemeddelelse.
Cogo blev stiftet i 2020 af Bibi Blomqvist, Robin Eriksson og Martin Røssel og beskæftiger i dag 10 medarbejdere.
Læs hele pressemeddelelse her.