Billede: PR-foto, Portchain
Med flere prominente shippingprofiler i ejerkredsen, har teknologivirksomheden Portchain været i stand til at fortsætte skalering af virksomheden til trods for corona. Med intentioner om at fortsætte skaleringen samt øge medarbejderstaben fra 27 til 40 medarbejder forberede Portchain endnu en kapitalrejsning.
“Vi har haft et superstærkt år. Vi har allerede skaleret op og kommer til at gøre det yderligere. Det betyder også, at vi går ind i en nye fase, der handler om fundraising,” siger medstifter og CCO i Portchain, Thor Thorup.
Portchain blev i 2017 stiftet af Thor Thorup, Niels Kristiansen og Anders Olivarius, der alle har en baggrund i konsulenthuset Mckinsey.
I 2019 lykkedes det Portchain at rejse 2,5 mio euro fra en række prominente individer fra det danske shipping-miljø. Herunder Lauritzen Fondens formand, Tommy Thomsen, Jesper Kjædegaard, Tom Behrens-Sørensen og Michael Hassing. Samme år sikrede virksomheden også sin største rederikunde, tyske Hapag-Lloyd.
Det er endnu ikke offentliggjort i hvilken størrelsesorden virksomheden søger kapital eller til hvilken værdiansættelse. Dog forventes runden ifølge Thor Thorup at blive lukket inden for de kommende måneder.
Læs hele artiklen på Kapitalwatch her