Den danske udbringningskomet Hungry.dk har solgt resterende ejerandele til den tyske take-away gigant Delivery Hero. Salget af Løvens Hule-investorens resterende 15 pct. til den tyske gigant, giver den danske vækstkomet en ny værdiansættelse på over 250 mio. kr. Delivery Hero ejede før den nye handel allerede 44 pct. af Hungry, og har nu nye ekspansionsplaner for vækstkometen. Delivery Hero kommer med flere ressourcer, der skal hjælpe væktsvirksomheden med ekspandering til nye forretningsområder og øget markedsandele.
“Der skal enorme kræfter til for at vinde på markedet for udbringning, og jeg tror ikke længere, at det er Morten Larsen fra Risskov, der som ejer har ressourcerne. Nu får Hungry en ejer, som kan løfte det hele til næste niveau og investere endnu kraftigere i at blive nummer et i Danmark,” udtaler Morten Larsen, stifter, medejer og bestyrelsesformand af Hungry, til Finans.
Vækstvirksomheden blev stiftet i 2012 af den tidligere Just-Eat direktør Morten Larsen, og vækstvirksomheden beskæftiger i dag 50 medarbejdere. Hungry vandt i 2018 årets gazellevirksomhed efter at vækstkometen havde vækstet med 1634 pct. på fire år.
Læs hele artiklen på Finans her.