Billede: PR-foto Turis
Her indgår blandt Vækstfonden, Techhub Invest og en række private investorer, herunder Jørgen Balle Olesen (Saxo.com) og Mike Nielsen (Coolshop). To stiftere af den internationale SaaS succes, Monsido, går også med i runden, og skal bidrage med deres erfaring med international skalering.
”I Vækstfonden vil vi gerne være med til at udvikle virksomheder, der er med til at drive innovation og skaber vækst og arbejdspladser. Turis adresserer en stor efterspørgsel i markedet for B2B e-commerce. Efterspørgslen på automatisering af workflows i wholesale og en god brugeroplevelse, som vi kender det fra B2C, kan tydeligt ses i selskabets vækstrater,” siger Simon Frederik Øelund fra Vækstfondens afdeling for direkte investeringer om statens investering i Turis og fortsætter:
”Det allerede har givet mange kunder i et marked, der er mange gange større end business-to-consumer (B2C) e-commerce. Derfor synes vi også, at det er en interessant venturecase i Vækstfonden.”
32-årige Casper Groot, der har stiftet Turis og har en kandidat i Informationsteknologi, siger om investeringsrunden:
”Turis har på få år sikret sig et internationalt kundegrundlag og hjulpet virksomheder med at automatisere processer, der hidtil har været domineret af manuelt arbejde. Faktisk har vi i dag brugere i 89 lande, så vi har påvist, at problemet med papirnusseri og overflødige regneark selvsagt langt fra er et dansk anliggende. Set i det lys er vi ekstra begejstrede for at have modtaget en kapitalindsprøjtning fra en investeringsgruppe, der ligesom os har internationale ambitioner og erfaringer, så vi i fællesskab kan nå ud til virksomheder verden over med vores digitale løsning.”
Turis opruster på viden, netværk, erfaring og kompetencer
I tillæg til investeringen medfølger kompetencer og viden, der sikrer, at pengene bliver brugt på en smart måde.
”Selvom vi er glade for, at vi har sikret kapital til at fortsætte væksten af Turis, så er det blot en lille del af gevinsten,” siger Casper Groot og fastslår:
”En anden og mindst lige så vigtig del i handlen er, at vi har tilføjet til teamet en række relevante kompetencer såsom Software as a Service (SaaS), e-commerce og professionelle investorer, som vi ikke havde i forvejen. Disse færdigheder og erfaringer er helt afgørende for, at vi når vores mål om at være en stor international spiller i nær fremtid.”
Coronakrisen forstærkede digital tilstedeværelse
Turis er stiftet af Casper Groot (tidligere Head of IT, Saxo.com) og Dan Christoffersen på baggrund af deres egne erfaringer og ikke mindst frustrationer i mulighederne – eller nærmere manglen på – for digitalisering af nogle af de mest essentielle processer for virksomheder, der sælger fysiske produkter til et forhandlernetværk, hvad end det er fysiske forretninger, online butikker eller begge dele.
”Da coronakrisen ramte, fik mange consumer brands øjnene op for vigtigheden i et effektivt – og ikke mindst digitalt – ansigt udadtil. Det gjaldt ikke mindst for business-to-business (B2B), hvor mange virksomheder stadig er afhængige af medarbejdere, der manuelt udfører salgsopgaver på wholesale-området (tidligere kendt som engros, red.), på trods af at der meget ofte er tale om rutineopgaver, eller simple genbestillinger fra eksisterende kunder,” siger Casper Groot.
Mange virksomheder, der har wholesale som deres primære forretningsgrundlag gennem årene har kompliceret deres interne processer i sådan en grad, at de manuelle processer ikke ses udfordret, fordi de ofte ikke kan defineres i en logik, men lever på antagelser og ikke mindst undtagelser (i form af rabatter, betingelser, mv.).
”Med færre hænder – og et behov for et stærkt digitalt setup – har tiden under coronakrisen givet anledning til, at virksomheder har kunnet stille spørgsmålstegn ved måden, de gør tingene på i praksis. Hvis det fysiske fremmøde i virksomhederne har kunnet erstattes af digitale alternativer, er det så nødvendigt at tage på salgsbesøg med et par croissanter under armen for at få en kunde til at lægge en simpel genbestilling?” spørger Casper Groot retorisk.
Om Turis:
Turis er en dansk vækstvirksomhed stiftet af Casper Groot og Dan Christoffersen. Turis gik på markedet med sit produkt, en abonnementsbaserede softwaresløsning (SaaS), i februar 2020. Turis gør det muligt for særligt små og mellemstore virksomheder at digitalisere wholesale gennem procesoptimering og produktivitets features. Turis er på en mission for at løse et verdensomspændende problem, der baserer sig på manuelle og tunge processer i wholesale-industrien.