Danske Uizard har udviklet verdens første AI-drevne digitale design-software, der hjælper amatører med at designe hjemmesider eller andre digitale produkter. Den danske software-komet har netop annonceret en 100 mio. kr. serie A-runde, rejst af den amerikanske venture-fond, Insight Partners. Uizard skal bruge den nye kapitalindsprøjtning til at øge markedsføringsaktiviteten samt hyringer af nye talenter, der skal sikre ekspansionsplanerne i Europa.
Uizard er et AI-drevet værktøj, der hjælper uerfarne med digitale produkter såsom apps, hjemmesider og computersoftware. Uizard, med Tony Beltramelli i spidsen, lancerede beta-versionen i februar tidligere i år, og har siden hen set hurtige vækstrater med allerede mere end 170.000 oprettede brugere. Platformen bruges bl.a. af virksomheder som Google, Tesla, Airbus, Deloitte og mange andre.
“Uanset branche, er stort set alle virksomheder i dag en softwarevirksomhed,” Udtaler Tony Beltramelli, CEO og medstifter af Uizard.
“Med den nye finansieringsrunde vil Uizard være i stand til at ansætte nøglemedarbejdere for at hjælpe med at skalere vores platform globalt. Enhver virksomhed har brug for at designe brugervenlig software enten for at betjene sine kunder eller for at betjene sine medarbjdere og aktiviteter,” fortæller Tony Beltramelli.
Uizard blev stiftet i 2017 af de fire iværksættere Tony Beltramelli, Henrik Haugbølle, Loannis Sintos og Florian Van Schreven. Virksomheden beskæftiger nu 12 medarbejdere, og har tidligere rejst penge gennem amerikanske fonde.