Den danske vækstkomet The Org, der er en udfordrer til LinkedIn, rejser 125 mio. kr. i en ny serie-B finansieringsrunde. Vækstvirksomheden rejser kapital fra en række venturefonde, herunder Tiger Global, der står i spidsen for serie-B runden. Sequoia Capital og Balderton Capital der ledte serie-A runden har også indskudt ny kapital i vækstvirksomheden. Der indtræder ligeledes en række private investorer i ejerkredsen efter finansieringsrunden. The Org har udviklet et socialt dataprodukt, der kan anses som en hybridversion mellem nyhedsmediet Bloomberg og LinkedIn.
Den nye kapitaltilførsel gør det muligt for vækstkometen at igangsætte skaleringen af platformen. Nu skal antallet af medarbejdere fordobles med fokus på produktudvikling, distribution og indtjening. Vækstvirksomheden har kontorer i København og New York, men nu skal den nye kapital bruges på kontorer på nye lokationer.
Vækstvirksomheden blev stiftet i 2017 af Christian Wylonis og Andreas Jarbøl, og beskæftiger i dag 58 medarbjedere. Vækstvirksomheden har ambitioner om, at det daglige brugerantal skal vokse fra 30.000 til 300.000.
Læs hele artiklen på ITWatch her.