Det Odense-baseret robotselskab Enabled Robotics har rejst 18,2 mio. kr. fra en investorgruppe bestående af business angels. Virksomheden har udviklet fleksible kollaborative robotter med fokus på robotarmen, mobiliteten for en autonom robot og den integreret software til udvikling af intelligente applikationer.
»Pengene skal bruges til at ansætte flere medarbejdere, som kan sørge for, at salget af vores produkt stiger kraftigt. Det er selvfølgelig folk inden for salg men også nogle, der kan støtte kunderne teknisk og hjælpe med videre udvikling til særlige branchebehov,« udtaler Lars-Peter Ellekilde, direktør og stifter af Enabled Robotics til KapWatch.
Enabled Robotics blev stiftet i 2016 af Lars-Peter Ellekilde og beskæftiger i dag 21 medarbejdere. Nu skal virksomheden bruge den nye kapital til at ansætte nye medarbejdere, der for alvor skal sørge for at få gang i salget.
Læs hele artiklen på KapWatch her.