Dansk platform til freelancere henter ny millioninvestering

Factofly, der er en platform, som hjælper freelancere med at løse administrative opgaver, har fået ny medejer. Investeringsselskabet Bjergegaard & Co. træder ind i virksomhedens ejerkreds efter en ny millioninvestering.
Investeringen sker som led i Factoflys vækstrejse og skal sikre, at platformen kan håndtere en stor volumen på en effektiv måde I Foto: PR/Bjergegaard & Co.

Den danske platform Factofly har rejst en større investering fra Bjergegaard-brødrenes investeringsselskab. Factofly vil gøre tilværelsen nemmere for freelancere ved at hjælpe dem med at løse administrative opgaver som fakturering, momsafregning og lønudbetaling.

Factofly har i indeværende år rundet 20 mio. kr. i omsætning. Det er en firedobling i forhold til samme periode sidste år og den store vækst er en af grundene til, at investeringsselskabet Bjergegaard & Co. er hoppet ombord.

Vi laver investeringen, fordi det er et marked i vækst, og fordi Factofly har et koncept, som giver mening,” forklarer Søren Rode, der står i spidsen for investeringen fra Bjergegaard & Co.

Parterne har ikke oplyst det præcise beløb for investeringen. Partner skriver dog, at der er tale om en større millioninvestering. Investeringen sker som led i Factoflys vækstrejse og skal sikre, at platformen kan håndtere en stor volumen på en effektiv måde.

”At mange virksomheder vil have den rette arbejdsstyrke på det rette tidspunkt, giver os naturligvis gyldne muligheder for vækst. Vi er dog meget opmærksomme på, at der skal investeres massivt i vores it-platform, så vi fortsat kan udvikle og tilbyde værktøjer til at gøre det endnu nemmere at tage skridtet” udtaler medstifter af Factofly, Jannik Flor Borg.

Factofly gik i luften i 2020 og formåede i seneste regnskab at præsentere et mindre overskud. Bjergegaard & Co. blev registreret som medejer af Factofly i midten af september, hvor selskabet overtog en ejerandel på mellem 20 og 25 pct.

Læs hele artiklen på KapWatch her.

Press enquiries

Kim Jessica Axholt, CMO

Mikkel Fruergaard, CEO

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.