Billede: PR-foto, Actee
Flowplan står bag en løsning, der ved hjælp af kaffemaskiners vandforbrug kan koordinere vedligeholdelsesaktiviteter. Vækstvirksomheden har leveret så lovende resultater, at der nu er blevet rejst 3 mio. kr. fra Vækstfonden og en række private investorer. Derudover er bestyrelsesformanden fra DTU Science Park og PreSeed Ventures Niels Korsholm indtrådt i bestyrelsen.
“Vi endte med en liste på over 30 interesserede investorer, så vi har haft en masse arbejde med at få det kogt ned. Vi har især kigget på, hvad de kan bidrage med udover penge især i forhold til kompetencer og tid. Så nu har vi fået samlet en gruppe af investorer, som vi mener kan lidt af hvert,” siger stifter og adm. direktør Marcus Rosholm.
I 2018 stiftede Marcus Rosholm, Henrik Skov Gao-Jakobsen og Jan Rosholm Sørensen Flowplan. Den rejste kapital skal især bruges på salg og videreudvikling af platformen.
Læs hele artiklen på KapitalWatch her