Den danske vækstvirksomhed Leagues rejser et 1,5 mio. kr. fra danske Accelerace. Vækstkometen har udviklet en platform, der administrerer græsrodsturneringer inden for e-sport både nationalt og internationalt. Platformen beskæftiger sig med de to velkendte spil Counter-Strike og League of Legends. Nu skal millioninvesteringen bruges på produktudvikling, der gør platformen klar til international skalering.
“Den nye runde markerer vores første investeringsrunde. Vi havde aldrig troet, at det var muligt at have så stærke investorer ombord. Dette vil give os mulighed for at udvide mange aspekter af platformen, som vil indføre banebrydende værktøjer til e-sports organisationer og spillere. Vores mål er at skabe et stabilt og stort ligaøkosystem i Norden, som vil gøre det muligt for talenter at gå fra værelse til arena,” udtaler Christian Henriksen, CEO hos Leagues, i en pressemeddelelse.
Vækstvirksomheden blev stiftet i 2017 af Christian Henriksen, Mathias Horn og Frederik Hockhauf, og beskæftiger i dag otte medarbejdere.
Læs hele artiklen på KapWatch her.