Dansk Bio Tech-startup rejser tocifret millionbeløb

Det danske biotekselskab Octarine Bio har endnu en gang rejst et større millionbeløb. Samlet har virksomheden nu rejst i omegen af 30 mio. kr. til udviklingen af deres platform.
Octarine Bio vil med sin biosyntetiske platform forbedre naturlige forekommende komplekse stoffer, som aktive stoffer fra cannabis og svampe, i forhold til både opløselighed og biotilgængelighed. I Foto: Pr/Octarine Bio

Det danske Bio Tech-selskab Octarine Bio, der laver syntetisk biologi, har rejst en større millioninvestering.

Octarine er stiftet på baggrund af forskning fra Københavns univesitet og DTU i 2018. Selskabet har rejst tæt på 15 mio. kr. fra nye samt eksisterende investorer.

Octarine Bio skal bruge investeringen på at videreudvikle selskabets platform til udvikling og produktion af stoffer med en forbedret farmakokinetisk samt terapeutisk profil. Udviklingen skal danne grundlag for en større serie a-runde, som virksomheden forventer at lukke i 2023.

Kapitalrejsningen kommer efter en større seed-runde, der blev rejst i marts 2021. Her hentede Octarine Bio yderligere 7,5 mio . kr. efter virksomheden året forinden havde rejst 8 mio. kr.

I spidsen for den nye investering står den franske fond Oskare Capital, der tidligere har investeret i virksomheden. Octarine Bio har desuden fået en ny investor med om bord i form af hollandske DSM Venturing.

”Jeg er glad for at byde velkommen til vores nye investor, DSM Venturing, der forstår Octarines teknologi og dets brede markedspotentiale. Jeg er også taknemmelig for at have stærk opbakning fra vores stiftende investor, Oskare Capital, som løbende har støttet Octarine i tidligere finansieringsrunder,” udtaler stifter og adm. direktør i Octarine Bio, Nethaji Gallage.

Octarine Bio vil med sin biosyntetiske platform forbedre naturlige forekommende komplekse stoffer, som aktive stoffer fra cannabis og svampe, i forhold til både opløselighed og biotilgængelighed.

Læs hele historien hos KapWatch lige her.

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.