Bjarke Ingels skyder millionbeløb i dansk cykelfirma

Butchers & Bicycles rejser millionbeløb fra arkitekten Bjarke Ingels. Derudover skal han designe virksomheden første to-hjulet cykel.

Den danske vækstvirksomhed Butchers & Bicycles rejser millionbeløb gennem den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels, som samtidigt skal designe en cykel for virksomheden. Virksomheden blev grundlagt i 2013 af de tre designingeniører Jakob Munk, Morten Wagener og Morten Mogensen.

“Vi er super stolte af, at Bjarke Ingels træder ind. Mange af hans projekter har vist, at han har en kreativ tilgang til, hvordan man løser både noget design- og funktionsmæssigt i verdensklasse. Med Bjarke Ingels som kreativ investor mener jeg, at vi kan blive et af Skandinaviens førende cykelbrands,” siger Martin Piil Hansen, adm. direktør i Butchers & Bicycles, til Børsen.

Den nye cykel, Bjarke Ingels skal designe, bliver den første tohjulede cykel hos det danske cykelfirma. Martin Piil Hansen forventer derudover, at den nye cykel også bliver eldrevet. Parterne ønsker ikke at oplyse, hvor stort et beløb arkitekten kommer med, men pengene skal bl.a. gå til den nye tohjulede cykel samt vækst i udlandet.

“Jeg synes, det er et eminent godt produkt, og jeg har selv et par stykker af dem både hjemme og i sommerhuset. Der er meget stor efterspørgsel på deres produkt, og vi skal hjælpe dem til at kunne imødekomme denne efterspørgsel. Vi har samarbejdspartnere gennem vores virke som arkitekter, hvor jeg sagtens kunne se potentielle fremtidige partnerskaber for Butchers,” siger Bjarke Ingels til Børsen.

Læs hele artiklen her.

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.