8 råd til at undgå dårlige investorer

Når I skal have en investor med ombord, er det vigtigt at I træder varsomt. Det kan nemlig vise sig at være en rigtig dårlig forretning for jer alle, og i værste fald sætte jeres virksomhed på gal kurs. Vi har derfor samlet 8 punkter I bør holde øje med, før I beslutter jer for en investor. Desuden anbefaler vi, at I holder flere møder med investoren og eventuelt aftaler en prøveperiode, inden den endelige beslutning træffes.

Vurder hvor meget investor er værd

Ligesom en potentiel investor kan have travlt med at finde ud af hvor meget din virksomhed potentielt er værd i kroner og ører, bør I også finde ud af hvor meget værdi I egentlig kan få fra din investor. Personen bør nemlig bidrage med langt mere end blot kapital, og vil ofte gerne have en hvis indflydelse på virksomheden. Derfor er det vigtigt at investoren har de rette kompetencer med i baggagen.

Ligger investorens ekspertise indenfor de områder hvor I netop har brug for hjælp? Det kan for eksempel være i forhold til produktudvikling, branding, marketing eller digital vækst. Samtidig er det allerbedst, hvis investoren allerede har flere års erfaring med den branche i bevæger jer i. Så tyder alt nemlig på, at det kunne være det rette match. Med mange år i branchen vil personen også have et solidt netværk, som vil kunne gavne jer på mange måder.

I bør desuden lave et baggrundscheck på investoren. Kig på personens LinkedIN profil og se om der er rigeligt med oplysninger. Her vil sparsommelige oplysninger nemlig være et dårligt tegn. Spørg også til råds i jeres forretningskredse, for at blive klogere på denne investor.

1. Få løfter nedfældet på papir

En investor der er meget interesseret i jeres virksomhed, eller ønsker mange procenter i bytte for sine kompetencer og kapital, vil ofte begynde at love guld og grønne skove i forhold til den værdi, de kan skabe. Det kan være alt fra de afgørende kontakter I netop skal bruge, for at udvide jeres marked internationalt, til den ekspertise I mangler for at få succes med jeres produktlancering. Disse løfter kan både være helt reelle eller det rene tom luft. Derfor er det vigtigt at få skrevet samtlige af disse løfter ned på sort og hvidt. Det kan I passende gøre samtidig med at investoren nedskriver sine krav til samarbejdet.

2. Er det en aktiv investor?

Når I deltager i mange forskellige startup- og investor events, vil I møde investorer af enhver type. Her vil der være mange, der har en masse kritiske spørgsmål og som sådan ‘går rundt om den varme grød’, uden som sådan at gøre mere ved det. Er attituden den samme hver gang I møder personen, kan det skyldes at personen ikke længere er investor som sådan, men er nået et andet sted i deres liv, hvor de stadig gerne vil have foden ind, der hvor fremtiden ligger. Dette er værd at undersøge, før I bruger for meget energi på, at prøve at få et samarbejde på benene.

3. Dårlig kemi i luften

Når I skal have et samarbejde op at stå, er den gode stemning altafgørende. Selvfølgelig vil investoren stille kritiske spørgsmål for at se virksomheden an, men derfor kan den overordnede gode kemi stadig mærkes hos begge parter. Virker den ene part for eksempel en anelse stædig og ufleksibel, kan det skabe problemer, når I skal arbejde sammen. Derfor er det vigtigt at I kan godt sammen, så I også får et sjovt væksteventyr ud af samarbejdet – på godt og ondt.

4. Teamplayer eller benhård forhandler?

Samtidig kan mødernes udfald være meget forskellig, alt efter hvordan investoren vælger at tage sagen an. Her bør I lægge mærke til, om investoren er med på tegnebrættet og brainstormer med jer om de gode ideer, mens I deler jeres drømme og visioner om virksomheden. I nogle tilfælde vil investoren nemlig være helt lukket overfor at dele ideer og istedet placere sig på den ene side af forhandlingsbordet, mens der bliver listet krav op om samarbejdet. Her skal I overveje hvilken type I helst ønsker at samarbejde med.

5. Sluger mere af din tid end at give af sin egen

Nogle investorer vil i prøveperioden være flittig med at kime jer ned i tide og utide, for at stille diverse spørgsmål til samarbejdet, høje krav til analyser og data, og komme med et hav af ideer på lange mailkorrespondancer. Samtidig med at de tager meget af jeres tid, lægger investoren ikke som sådan noget af sin egen tid i virksomheden. Personen møder aldrig op på adressen, kommer ikke med konkrete powerpoints eller andet der kan hjælpe jer, og virker i det hele taget meget utilgængelig. Virker investoren meget travl, kan det være et tegn på, at personen ikke har meget tid til at hjælpe med at skabe vækst i jeres virksomhed. Ønsker I en aktiv investor, bør I i dette tilfælde takke nej tak til den travle investors tilbud.

6. Den skæve rollefordeling

Noget af det vigtigste når I vælger en investor, er at personen forstår sin rolle i virksomheden og jeres arbejdsfordeling. Nogle investorer vil nemlig agere mere som chef end investor, og vil derfor komme med kommandoer fremfor råd. Denne tilgang er ikke brugbar for nogen parter, da rådene ikke er særligt konstruktive i form af kommandoer. I kender jeres virksomhed bedre end nogen anden. Det er derfor vigtigt at I vurderer rådet i forhold til jeres placering på markedet og jeres udviklingsstadie, før I følger rådet. Har investoren ikke tilstrækkelig kendskab til jeres virksomhed eller branche, kan disse råd nemlig have store konsekvenser.

Samtidig vil denne type investor ikke som sådan komme med direkte værdi til virksomheden, men vil istedet blot virke som typen, der hundser rundt med jer. Det er derfor vigtigt at forventningsafstemme, hvad investoren skal hjælpe jer med og hvordan jeres visioner stemmer overens med det investoren ønsker at realisere.

7. Personen har investeret i mange andre startups for nylig

Endelig kan investoren være den helt rigtige profil til jeres startup, men simpelthen have for mange jern i ilden. På den måde forsøger investoren at være alle steder på en gang, og skabe så meget værdi som mulig, men i sidste ende konkurrerer i med de andre startups om investorens tid. Det er problematisk, hvis personen er jeres eneste investor og I har stærkt brug for deres indflydelse. Set fra investorens synspunkt, spreder han blot risikoen for at opnå størst muligt afkast – men denne metode kan desværre resultere i, at I får mindre ud af samarbejdet end I havde håbet.

8. Mere fokus på guldet end på selve rejsen

Ganske få investorer fokuserer mere på hvor meget afkast, de får af deres investering end på selve processen med at skabe succes. Denne type investor antager startups som aktieinvestering og har ikke interesse i at lægge arbejde i virksomheden. Hvis I ønsker en aktiv investor, der skaber værdi med sine kompetencer, bør I derfor vælge en anden type investor.

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.