“Det er vigtigt, at vi inviterer nye talenter indenfor (i bestyrelser)”

Bestyrelser og advisory boards er til tider forbeholdt de få og folk med +40 års relevant erhvervserfaring. Grith Okholm Skaarup, som selv er en del af fem advisory boards, vil udfordre den forældede tankegang for at styrke den danske vækstscene. Hun er overbevist om, at det er på høje tid at åbne dørene for nye og yngre talenter, der bringer friske perspektiver og kompetencer til bordet.

Advisorroller og bestyrelsesposter opfattes ofte som muligheder, der ligger uden for rækkevidde for dem, som ikke tilhører erhvervslivets mest erfarne generation. Grith Okholm Skaarup mener, at den tænkning er forældet og uproduktiv. 

“Jeg synes, at det er vigtigt, at vi inviterer andre typer talenter ind, som kan noget andet og bidrager med noget nyt. Erfaring kommer selvfølgelig fra antal år på arbejdsmarkedet, men langtfra kun. I dag går udviklingen omkring os rasende stærkt, og mange år på arbejdsmarkedet er ikke i sig selv kvalifcierende for, hvor meget vi ved, eller hvor hurtige vi er til at adoptere ny viden og omsætte det til handling, relationer og resultater” fortæller Grith Okholm Skaarup. For hende handler det om en erkendelse af, at talent er til stede i alle lag – og at vi ved at invitere talent og mangfoldighed med i samtaler og beslutninger forstår, at vi skaber større værdi. 

“Det er tid til at bryde med gamle normer og omfavne nye generationer af advisors og bestyrelsesmedlemmer, der bringer nye indsigter og kompetencer til bordet.”

“Mere diversitet i bestyrelser giver i følge DI både større innovation og bedre bundlinje, ligesom en kompetencemåling i landets bestyrelser har rangeret bestyrelser med divers repræsentation som de mest kompetente”, fortæller Grith Okholm Skaarup. 

Hun fremhæver, at kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere, investorer og stakeholders jo heller ikke er ens, og at derfor også er brug for adspredelsen blandt boardmedlemmerne til bedre at forstå, hvordan vi skaber værdi i den anden ende,  siger Grith Okholm Skaarup. 

“En mere mangfoldig sammensætning på ledelsesniveau smitter jo også på den tiltrækning, der er af talenter, og her viser en lang række studier som bl.a. Great Place to Work har brugt i deres arbejde, at mangfoldige virksomheder har højere og hurtigere omsætningsvækst, større villighed til at innovere, øget evne til at rekruttere og aktuelt 5,4 gange højere fastholdelsesprocent” siger Grith Okholm Skaarup.

Når hun tænker på sit eget netværk ville det kunne rumme et væld af forskellige advisor-kandidater fra en iværksætter, der er flasket op med tech, data, trends og forbrugsadfærd på rygraden og i teori og praksis. Eller en fra en offentlig eller politisk myndighed eller NGO, som har erfaring fra public affairs og politisk indflydelse eller i en langt længere periode og mere bredt og internationalt end en fra det private erhvervsliv har arbejdet med hele ESG-dagsordenen eller social impact, social innovation og CEO-aktivisme. Det kan også være en fra en helt anden branche eller fra kunst og kulturliv, der kan se ens organisation og udvikling i et helt nyt perspektiv, eller en der har udsyn for virksomhedens udvikling mod nye markeder fra et stort internationalt netværk og interkulturel forståelse ved at have boet og arbejdet i udlandet. Eller en med unik viden og specialistkompetence på selve forretningsområdet, som allerede har et strategisk netværk og en historisk viden inden for branchen, men måske ikke ledelseserfaring. De kan supplere hinanden, fordi de kommer med noget forskelligt og dermed kan udfordre og løfte organisationens udvikling bedre end hvis der sad en ens forsamling, der bekræftede hinanden i det hele. Det er ikke kun alder eller køn, men mangfoldighed på alle planer, der er brug for, så det er også forskelle i ophav, baggrund, uddannelse, interkulturel indsigt, verdenssyn eller værdisæt”, siger Grith Okholm Skaarup.

Hun peger også på, at vi fra antropologisk forskning ved, at vi selv bliver mere medmenneskelige jo mere mangfoldige miljøer, vi bor og arbejder i, og at det menneskesyn, der siver fra toppen ned igennem organisationen kan have stor betydning for den retning organisationen og alle dens interessenter selv går. Vi er flok- og vanedyr, der går i takt, også når det ikke er hensigtsmæssigt for hverken virksomheden, samfundet eller kloden, siger hun. 

Grith Okholm Skaarup er selv aktiv medlem af bestyrelser i en lang række virksomheder, og fortæller gennem denne serie om sin motivation, erfaring og viden fra arbejdet med advisory boards og bestyrelser. Hun oplever i boardarbejdet, at der desuden ofte er brug for at favne over flere discipliner i rådgivning og sparring, og derfor er ledelseserfaring af større team eller tværgående projekter en klar fordel sammen med et stort og alsidigt netværk. 

Advisory board-roller og bestyrelsesposter er en attraktiv størrelse, og der er mange om buddet. Det understreger Grith Okholm Skaarup og tilføjer: “Det er stadig en lukket klub. Det skal der ikke lægges skjul på, og det vil de få priviligerede jo gerne holde fast i. Når det er sagt, oplever jeg, at der er flere, som med glæde forsøger at invitere indenfor. Det føler jeg også selv er både en pligt og en glæde” fortæller hun.

“Det er vigtigt, at vi får nogle flere med, som også bibringer noget andet end de traditionelle bestyrelseskompetencer til bordet. For den mangfoldighed har vi brug til at løse de store udfordringer og potentialer vi står over i dag. I en verden af kompleksitet, kriser og en eksponentiel teknologiudvikling.” 

Der er brug for flere board-talenter, som kommer med specialiseret viden inden for de mest aktuelle emner lige nu. Hun nævner teknologi som et af de mest kritiske områder og peger på, at der er mange unge, der har en dybere forståelse for teknologi end ældre generationer, fordi de er flasket op med den.

“Hvis jeg var en klog organisation, ville jeg helt klart alliere mig med nogle talenter, som sad inde med en stor viden omkring det teknologiske felt. Især med den accellerede udvikling indenfor AI, så er det utrolig vigtigt, at man er virkelig skarp både teknisk, men også fra et kritisk, analytisk og humant blik på bias og blinde vinkler”, siger Grith Okholm Skaarup og fortæller, at de menneskelige behov i teknologiske forandringer er hendes egen kæphest i virksomheden Humtech, hvor hun hjælper ledere med rådgivning og videnformidling. 

Hvis du som Grith Okholm Skaarup, vil hjælpe founders med at skabe en succesfuld forretning gennem advisory boards, bestyrelsesarbejde eller som investor, så tag fat i Joakim Herrestrup jh@cvx.vc, og høre mere om dine muligheder.

Denne artikel er en del af en længere artikelserie, der udspringer af vores interview med Grith Okholm Skaarup, der udover at være Founder af Humtech.dk, også er en del af flere advisory boards hos Self Wellness, VAEKST, ContentAvenue, Freeliving, Pause.zone The Well-Being Agency og Brand Leadership Community. Du kan finde første artikel her.

Hvis du ønsker at høre mere til Grith Okholm Skaarup kan du finde hendes podcast ‘Aftryk – humanitet i en techtid’ på Spotify og Apple Podcasts samt via hendes hjemmeside her.

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.