Billede; Berlingske, Søren Bidstrup (arkiv)
Den danske iværksætterkultur skulle styrkes, og der skulle være flere incitamenter til at få privatpersoner til at investere i danske iværksættere. Det var ambitionen med investorfradraget, der blev indført af den tidligere regering og trådte i kraft 1. januar 2019. Dog er fradraget blevet brugt under 300 gange i dets to første leveår, viser en aktindsigt i Skattestyrelsens opgørelse over indberetninger.
I 2019 var der således 136 korrekte indberetninger, der i alt beløber sig til lidt over 13 millioner kroner. I 2020 var der 143 indberetninger, som samlet beløber sig til 10,4 millioner kroner.
”Det er super ærgerligt. Jeg ville da ønske, at det var en kæmpe succes, men det er simpelthen for komplekst, og folk kan ikke gennemskue det, og derfor bliver det ikke til noget,” siger Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør for Ase, a-kassen for selvstændige, som længe har været en kritiker af udformningen af fradraget.
”Det værste er jo, at nogen måske konkluderer, at der ikke er noget behov for det her, når fradraget ikke bliver brugt. Men det er helt forkert, for der et kæmpe behov, men investorfradraget er ikke den rette løsning,” fortsætter han.
Investorfradraget giver personer, der investerer direkte i de omfattede virksomheder, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kroner i 2019-2022. Fra 2023 og frem kan halvdelen af investeringer for op til 800.000 kroner fradrages. Fradraget udformes, så det får en skatteværdi på 30 procent.
Læs hele artiklen på Berlingske her