For mange flyvske ideer skaber kaos
Iværksættere er kendt for at være at idérige personer. Det kan dog være problematisk, hvis iværksætteren har for mange bolde i luften. Det kan medfører, at iværksættere ikke selv kan finde rundt i sine ideer. Problemet er, at idéerne kan være gode, men aldrig bliver eksekveret. Den gode idemager kan have mangel på overblik, og de gode ideer risikerer at blive overskygget af kaos i virksomheden. Med så mange ideer på tegnebrættet, risikerer virksomheden aldrig at få udført noget konkret. Virksomheden risikerer også at skifte kurs så mange gange, at de aldrig bevæger sig fremad.
(For) Mange startups igang samtidig
Ligesom man kan have mange ukonkrete idéer i et startup, kan iværksætteren også have sine mange idéer fordelt på flere forskellige startups. Det behøver ikke nødvendigvis at være et dårligt tegn, at iværksætteren er aktiv i flere startups, der skal blot være en klar struktur. Alle disse små virksomheder skulle gerne kunne forenes til en helhed, så de på den ene eller anden måde bidrager til den samlede portfolio. Derudover er det vigtigt, at det er iværksætterens primære virksomhed, man får lov at investere i. Ellers kan der gå lang tid, før man kan høste frugten af sin investering.
Kontrolfreaken, der flyver solo
Endelig kan der være enspænderen, som længe har stået alene med sit startup, og derfor er vant til at klare alt selv. Det kan være svært for denne type at give ansvar fra sig. Det kan skyldes, at der er opstået en vis stolthed omkring helst ikke at ville dele virksomhedens opgaver med andre. Det kan være en udfordring at få et effektivt samarbejde op at stå med denne type person, da der både kan mangle overblik over forretningen, samt eksistere en vis stædighed omkring, hvordan tingene skal foregå.
Dog skal det siges, at langt fra alle solo-entreprenører opfører sig på denne måde. Man bør blot være opmærksom på, hvilken attitude iværksætteren kommer ind med. Der er stor forskel på om det er den åbne type med god karisma og smil på læben, eller den mere seriøse type med en vis stædighed omkring sin forretning.
Der kan også være tale om et startup, hvor idemageren også er CEO, men ikke er egnet til at være leder. Disse kreative sjæle hører ofte bedre til foran tegnebrættet fremfor i chefstolen. Problemet kan være, at iværksætteren ikke ønsker at give rollen som CEO væk til andre, og derfor har placeret sig selv med de forkerte opgaver.
For mange hemmeligheder
Når der er tale om et nyt produkt, kan virksomheden være bange for at få sin ide stjålet. Det kan være, at produktet kun netop er blevet sendt ind til patentgodkendelse, og teamet derfor står med lidt nervøse trækninger og paranoia, mens de fortæller om produktet. Der er ikke nogen skam i at ville passe godt på sine ideer. Men det er en skam når det giver investorer og andre interesserede begrænset indblik i konceptet og virksomheden som helhed. Før man investerer i en virksomhed, bør man være kommet hele vejen rundt om konceptet, og hvordan det skaber værdi. Uden komplet indsigt og nøgletal, kan det være tæt på umuligt at vurdere, om det er en god investering.
Man plejer at sige, at man skal kunne fortælle om 99% af sin forretning og stadig bevare patentet.
Derfor ved du, at det er usikkert hav, når et startup ikke vil afgive alle oplysninger eller holder tilbage på nøgletal. Det kan også være et tegn på en periode med dårlig eller ingen omsætning.
Skyhøj værdiansættelse – urealistisk budgettering
Man bør være varsom, når værdiansættelsen ikke kan retfærdiggøres. Der er desværre mange startups, der vælger at søge investorer udelukkende af den grund, at de mangler kapital til ekspansion af deres virksomhed. Selvfølgelig skal forretningen vækstes, men det er problematiskt, når værdiansættelsen er blevet sat efter, hvor mange penge virksomheden har brug for. Det er især tydeligt, når det er en meget lav procent der tilbydes. Så kan det indikere, at virksomheden ikke har lyst til at dele deres virksomhed med en investor, selvom de har behov for finansiering, for at kunne vækste deres virksomhed
Samtidig kan det være, at virksomheden ikke har styr på deres egentlige potentiale. En urealistiske budgettering er tydelig, når virksomheden mener at være sikret en bestemt omsætning ud fra et meget generelt estimat, som f.eks. antallet af mødre i Danmark. Her er der ikke styr på budgettering, idet det er tydeligt, at man ikke har undersøgt, hvor stor en del af målgruppen, der kan omdannes til betalende kunder, og hvor stor konkurrence der er på markedet.
Manglende nøgletal og markedsinformation
Noget af det allervigtigste, når man er på jagt efter ens næste investering, er at få et konkret indblik i tallene. Her bør man spørge ind både til omsætning indtil videre, budget og forventede omsætning over de næste 3 år. Her skal virksomheden være realistisk omkring deres potentielle omsætning,, og hvor hurtigt de kan opnå den. Samtidig skal virksomheden have styr på deres KPI’er.
Det er et godt tegn, hvis virksomheden selv kommer med disse tal. På den måde ved man, at de ikke prøver på at skjule noget. Yderligere taler man også åben snak om den potentielle investering. Fatter man den mindste mistanke om, at virksomheden spiller med lukkede kort, eller man ikke kan få overblik over forretningen, bør man ikke investere.
Forvent også en udførlig markedsanalyse af iværksætterne. Denne skal redegøre for hvilke konkurrenter de har, samt hvorfor de kan konkurrere med dem. Man kan yderligere forvente, at virksomheden har været ude hos potentielle kunder, butikker og samarbejdspartnere for at undersøge efterspørgslen.
