Vækstvirksomheden Webrick planlægger en børsnotering på minibørsen Spotlight med ambitionen om at rejse 20 mio. kr. Vækstvirksomheden har udviklet en platform, der gør det muligt at købe og sælge sin bolig uden brug af ejendomsmæglere.
»Vi har arbejdet på at nå frem til en børsnotering i meget lang tid, og vi er allerede gået i gang med en pre-børsintroduktion, hvor vi regner med at rejse 5 mio. kr. Derefter regner vi med at hente yderligere 15 mio. kr. ved selve børsnoteringen, som formentlig bliver i maj,« udtaler Louise Gertz, adm. direktør og stifter af Webrick, til Børsen.
Webrick blev stiftet i 2019 af Louise Vinodini Gertz og beskæftiger i dag otte medarbejdere. Virksomheden vil bruge den nye kapital til at udbrede konceptet ud til flere lande, og det begynder med en notering på minibørsen Spotlight i både Danmark og Sverige.
Læs hele artiklen på Børsen her.