Ugens Virksomhed: PromoMii

Vækstvirksomheden PromoMii blev i 2016 stiftet af Michael Moss og Tigran Mnatsakanyan. I dag beskæftiger virksomheden syv ansatte og har en årlig omsætning på mere end to mio. kr.

PromoMii startede tilbage i 2016, hvor de to iværksættere på daværende tidspunkt havde bygget en platform til automatisk at distribuere videotrailere og reklamefilm. Her opdagede PromoMii dog et endnu større problem; arbejdet med selve videoerne. PromoMii så derfor et stort behov for en automatisering af nogle af de mest tids- og arbejdskrævende opgaver i kundernes arbejde med film.

Første del af en videoproduktion består af at produktionsholdet ser alt råmaterialet igennem; en process der for en to-timers video kan tage op til seks timer, men selv med fare for, at nogle klip ikke er set ordentligt igennem. Med PromoMii’s platform, Nova A.I., er hele denne process automatisert, hvilket betyder at de to timers video kan være færdiganalyseret på blot tyve minutter. Brugere kan efterfølgende søge efter tags i deres videoer, såsom personer, landskab, type af klip og andet relevant, og dermed lettere finde de klip der er brug for.

Med Nova A.I. har PromoMii derfor til formål at fjerne de mest tidskrævende processer i arbejdet med video, så brugerne kan producere mere indhold, af højere kvalitet og administrere deres arkiver effektivt.

PromoMii gik fra Enterprise til helt at være en SaaS i maj, og brugerbasen og har på nuværende tidspunkt 187 testbrugere. Gennem de sidste par år har de haft muligheden for at teste deres platform sammen med etablerede virksomheder som Disney, NBC Universal, SVT, DR og flere andre, hvor de første to endda er betalende kunder. For PromoMii har det betydet, at det har givet dem muligheden for at forstå problemet i markedet mere dybdegående end potentielle konkurrenter og dermed bygge en bedre løsning.

Derudover er PromoMii netop blevet udvalgt til at deltage i den EU-baseret accelerator, STADIEM, som skal hjælpe dem med at tiltrække endnu flere investorer samt medlemmer til deres advisory board. På nuværende tidspunkt består PromoMiis advisory board af bl.a. Arnon Woolfson, som har erfaring fra medieproduktion og musik, og Alan Boyd, tidligere Head of Acquisitions hos Microsoft.

Den største udfordring for PromoMii har dog været timingen, da markedet endnu ikke kender til muligheden for at få løst disse problemer. PromoMii bruger derfor nu tid på også at uddanne markedet inden for brugen af A.I. og på den måde håber de, at det øgede kendskab kan tiltrække fremtidige kunder.

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.