Soilsense rejser millionbeløb i samarbejde med CVX Ventures og flere danske fonde

Vækstvirksomheden Soilsense, der er stiftet af Jesper Alkestrup og Diego Guglielmi, har rejst en millioninvestering fra CVX Ventures' partnere Thomas Svenningsen og Jens Peter Bredholt, der indgår gennem TechStation Invest sammen med Planetary Impact Ventures og The Footprint Firm.

Foto: Soilsense presse

Den lovende danske vækstvirksomhed Soilsense rejser millioninvestering fra CVX Ventures’ partnere Thomas Svenningsen og Jens Peter Bredholt, TechStation Invest, Planetary Impact Ventures og The Footprint Firm. Investeringen skal benyttes til at skaleringsmodne produktet og etablere salgskanaler allerede i 2021. 

“Det er en mulighed for at få nogen med på rejsen, som fra start af har tænkt bæredygtighed ind i deres egen virksomhed,” siger COO i Soilsense Sebastian Jensen.

SoilSense har udviklet et sensorsystem, der monitorerer jordens vandindhold og gennem intelligent dyrkning hjælper landbrug med at optimere udbyttet af afgrøder. Derudover minimerer systemet overvanding og hjælper derfor med at nedsætte vandforbruget til landbrug globalt. Løsningen, der består af trådløse sensorer, en gateway og en software platform, er “best-in-class” indenfor brugervenlighed, pris og kvalitet, og adresserer et enormt globalt marked. Løsningen er særligt interessant for landbrug med vandintensive afgrøder og højværdiafgrøder hvor optimalt output er vigtigt.

”SoilSense er en spændende skaleringscase med et stærkt formål. Teamet har udviklet en løsning der gør det let for landbrug at styre kunstvanding intelligent. Det øger effektiviteten gennem optimering af afgrødeudbyttet og hjælper, blandt andet ved helt at fjerne overvanding, med at nedsætte det globale vandforbrug,” siger Investment Manager i CVX Ventures Anders Larsen.  

SoilSense adresserer et enormt globalt marked, da løsningen henvender sig til alle større landbrug, der anvender kunstvanding. Det er særligt vandintensive afgrødetyper, og højværdiafgrøder hvor optimering af output er essentielt, hvor fordelen af vandbesparelserne og optimal vanding er tydeligst. Samtidig vil landbrug underlagt høje lønomkostninger få den største fordel af den afledte tidsbesparelse.

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.