Vækstvirksomheden Padel Club Denmark er blevet solgt til den svenske kapitalfond Triton for ukendt millionbeløb. Triton har tidligere i år stiftet Ledap, som Padel Club Denmark bliver en del af. Ledap er en Padel-platform, der har over 90 centre fordelt i Europa. Padel Club Denmark har centre i Sønderborg, Viborg, Brande, Haderslev, Skjern, Roskilde, Kolding, Thisted, Hjørring, Randers og Tønder.
“Det er ret voldsomt, at det er sket på så tidligt et tidspunkt. Det havde vi slet ikke regnet med, da vi gik i gang med skabe vores første padelcenter i Kolding i foråret 2019. Siden er det gået stærkt, og vi har oplevet en enorm vækst og interesse for sporten. Det er også grunden til, at vi er i den situation, vi er i dag,” udtaler Lars Krogh Jeppesen, medstifter af Padel Club Denmark, til Finans.
Padel Club Denmark blev stiftet i 2019 af Lars Krogh Jeppesen, Anders Oechsler og Søren Stoklund. De tre stiftere vil udbrede Padel-Tennis til endnu flere danskere gennem en bookingportal, som vækstvirksomheden har udviklet.
Læs hele artiklen på Finans her.