Kapitalfonden Dansk Ejerkapital sælger deres ejerandel i den danske møbelkomet Theca til det jyskbaserede Actona Group, der også er en del af Lars Larsen Group. Når købsaftalen godkendes af konkurrencemyndighederne, kommer Actona Group til at eje 100 pct. af Theca.
“Opkøbet af Theca er det første i en række af strategisk vigtige opkøb, der både skal styrke vores innovations- og produktionskompetence samt skalere vores kapacitet betragteligt. Vi satser aktivt på at styrke os indenfor polstermarkedet,” fortæller Jimmi Mortensen, CEO af Actona Group, i pressemeddelelsen.
Vækstvirksomheden Theca blev stiftet i 2005 af Claus Svenningsen og beskæftiger i dag 76 medarbejdere. Grundlægger Claus Svenningsen fortsætter i spidsen for en ny polster-division under Actona Group.
Læs hele pressemeddelelsen her.