Den danske vækstkomet Goodiebox planlægger en IPO i 2024, men inden da vil vækstkometen skabe et godt fundament. Ambitionen for Goodiebox er derfor at opnå en milliardomsætning og blive en profitabel forretning før den planlagte børsnotering. Vækstvirksomheden har det seneste år investeret massivt i nye medarbejdere, teknologiske løsninger og markedsføringsaktiviteter. Målet er nu at ekspandere på de internationale markeder.
“Det var en beslutning, der blev taget undervejs, fordi vi kunne se, at vi havde så godt fat i den udenlandske vækst. Vi kunne tage markedsandele fra nogle af de konkurrenter, vi har i Europa. Det har kostet penge, men det har vi opbakning til, for vi kunne se, at det var rigtig fornuftigt,” udtaler Rasmus Schmiegelow, adm. direktør og medstifter af Goodiebox, til Finans.
Vækstvirksomheden blev stiftet i 2012 af Rasmus Schmiegelow og Nikolaj Leohard-Hjorth og beskæftiger i dag 121 medarbejdere. Vækstvirksomheden omsatte i sit seneste regnskab for 300 mio. kr., hvilket er 100 mio. kr. mere end året forinden.
Læs hele artiklen på Finans her.