Vækstkometen Schroll Medical planlægger en børsnotering på en vækstbørs med ambitionen om at rejse et større millionbeløb. Vækstvirksomheden fremstiller og sælger medicinsk cannabis, der blev indført som en forsøgsordning i Danmark i 2018. Schroll Medical har både solgt nationalt samt øget eksporten til udlandet i det seneste år.
»Vi har været igennem et langt forhindringsløb for at få produkterne ud på markedet. Nu er hele vores setup og forsyningskæden ud til markedet imidlertid ved at være opbygget, så vi kan se målstregen. Jeg tror, der kommer til at ske større fremskridt i løbet af 2022. Hvis det lykkes at få ryddet de sidste forhindringer af vejen, vil vi arbejde videre mod en børsnotering af selskabet,« udtaler Carsten Schroll, adm.direktør hos Schroll Medical, til KapWatch.
Schroll Medical blev stiftet i 2018 af Carsten Schroll og Søren Schroll og beskæftiger i dag 11 medarbejdere. Virksomheden vil bruge den nye kapital til at øge produktionen samt øge vækstvirksomhedens produktsortiment.
Læs hele artiklen på KapWatch her.