Billede: PR-foto OrderYOYO
Den københavnske tech-virksomhed OrderYOYO har udviklet en softwareløsning, der hjælper takeaway-restauranter med bl.a. betaling. Denne måned børsnoteres virksomheden på vækstbørsen Nasdaq First North. I forbindelse med børsnoteringen rejser vækstvirksomheden næsten 80 mio. kr. hvoraf 59,4 mio. kr. er udbudt offentligt mens de resterende 20 mio. kr. er rejst gennem eksisterende investorer.
“Vi lever og ånder for vores mission, og er stolte af dét, som vi gør for vores kunder. Det vil vi godt investere yderligere i” siger Søren Gammelgaard, adm. direktør OrderYOYO.
I dag leverer OrderYOYO services til over 4.000 takeaway-restauranter i Danmark, Storbritannien og Irland. Med den nye kapital har virksomheden klare ambitioner om at opnå vækst på de nuværende markeder fortsætte ekspansionen til nye markeder på det europæiske kontinent.
I dag tæller OrderYOYOs investorer bl.a. Damgaard Company (ejet af Preben Damgaard), Preseed Ventures, Seed Capital, Sofida (Jesper Johansen, bestyrelsesformand i OrderYOYO), Vækstfonden og stifterne Thor Angelo og Thomas Løth Paulsen.
“Vi har en stærk ejerkreds af erfarne og aktive investorer, som i bestyrelsen alle bidrager til Orderyoyos udvikling” siger Jesper Johansen, bestyrelsesformand i OrderYOYO.
Læs hele artiklen på KapitalWatch her