Slipgate Ironworks blev i 2017 stiftet af de to danske iværksættere, Frederik Schreiber og Kent Christoffersen, med formålet om at udvikle computerspil og hjælpe andre med selvsamme.
2017 var også året hvor Frederik Schreiber gik konkurs med sin første virksomhed spil-virksomhed, Interceptor. Kort tid efter genoplivede Frederik Schreiber dog virksomheden sammen med Kent Christoffersen under det nye navn Slipgate Ironworks, og fik en stor del af tidligere team tilbage.
“Vi startede virksomheden i min studielejlighed, og vi udgav vores første spil i 2013, der blev en ret stor succes. Da jeg startede Slipgate efter konkursen, fik jeg en stor del af mit team tilbage, og så begyndte vi på et nyt eventyr. Nu står vi her fire år senere og er blevet opkøbt af Embracer Group,” siger Frederik Schreiber.
Efter et nystartet eventyr og eksponentiel vækst sælger de nu Slipgate Ironworks i en større millionhandel til svenske Embracer Group, efter at virksomheden landede et resultat efter skat på 8.2 mio. kr. i 2020. Det har været en travl periode hos Embracer Group, da de udover Slipgate Ironworks så sent som i sidste uge købte en anden dansk spilvirksomhed, Ghost Ship Works.
Parterne i handlen ønsker dog ikke at oplyse købsprisen, men der er tale om et trecifret millionbeløb ifølge Frederik Schreiber.
Læs hele artiklen på Børsen her.