Billede: Pressefoto
Kvasir Technologies har løst og patenteret en af de største miljømæssige udfordringer, som hele brændstofmarkedet står overfor gennem deres bio-brændstof. Den grønne omstilling inden for brændstof har i lang tid stået over for udfordringen med ikke at kunne anvende bio-brændstof ‘as-is’ i allerede-eksisterende motorer.
Vækstvirksomheden har udviklet et unik ‘drop-in’ bio-brændstof, der ikke afhænger af nye skibe eller ombygning af skibe, retro-fitting. Dette giver besparelser i millionklassen samt muliggør det for virksomheder at efterleve de CO2-krav, der er blevet stillet frem til 2030. Nu skal de bruge en bestyrelsesformand gennem CVX.
“Kvasir har meldt sig på banen og tager en aktiv rolle i ansvaret om grøn omstilling. Founder-teamet komplimenterer hinanden rigtig godt både på det tekniske og det kommercielle. Samtidigt har de mulighederne i orden og eksekverer på dem direkte,“ forklarer Camilla Bruun, Venture Manger i CVX Ventures.
I spidsen af Kvasir Technologies står Joachim Nielsen og Anders Kristoffersen, der er erfarne inden for den maritime sektor, og de har hurtigt opnået traction. Siden starten i 2018 har Kvasir Technologies etableret samarbejder med bl.a. Alfa Laval, D/S Norden og Aarhus Universitet og har rejst mere end 7 mio. kr. Virksomheden forventer at gøre klar til en større investering i efteråret og er gået sammen med CVX Ventures om at finde en bestyrelsesformand. Vedkommende vil udover at sammensætte resten af bestyrelsen stå for den yderligere professionalisering og kommercialisering af Kvasir Technologies.
Henvendelser om rollen bedes rettes til Venture Manager Camilla Bruun på cb@cvx.vc.