Vækstvirksomheden Trebo har rejst 27 mio. kr. med Pandora-stifternes venturefond North-East Venture i spidsen for runden. Vækstvirksomheden har udviklet en løsning, der kan sortere plastmaterialer, så de kan komme direkte tilbage i produktion.
»Da vi startede i 2018, var der rigtig meget interesse, men der var ikke samme pres som i dag. Nu er det bål og brand for at få en løsning med det samme,« udtaler Andreas Leth Bockhoff, Founder og CEO af Trebo, til Børsen.
Trebo blev stiftet i 2018 af Thomas Trebbien og Andreas Leth Bockhoff og beskæftiger i dag 16 medarbejdere. Nu skal virksomheden bruge den nye kapital til at udskifte demofabrikken med en rigtig fabrik til produktion. Ambitionen er efterfølgende at etablere fem fabrikker inden 2025.
Læs hele artiklen på Børsen her.