CVX Ventures i nyt samarbejde med chokoladeproducenten Maleku Chocolate

CVX Ventures har indgået et nyt samarbejde med vækstvirksomheden Maleku som CVX Ventures skal hjælpe med sammensætningen af nyt advisory board. I dag beskæftiger virksomheden syv ansatte og har en årlig omsætning på mere end 2,5 mio. kr. i 2021.
Henrik Bodholdt, medstifter af Maleku Chocolate I Foto: PR, CVX Ventures

Maleku Chocolate er gourmetchokolade i verdensklasse, produceret med respekt for natur og mennesker. Virksomheden er danskejet og -drevet, men har hjemme i det lille tropiske paradis Costa Rica, hvor virksomheden dyrker og forarbejder sin egen “fine flavour” kakao og fremstiller sine internationalt præmierede chokoladeprodukter. Grundlægger og chokolademager Henrik Bodholdt så ideen og nødvendigheden i at gå konsekvent til værks og insisterer på at udvælge og fremelske sine egen sorter og blandinger for at sikre den bedst mulige chokolade til det kræsne publikum.

CVX Ventures skal nu hjælpe Maleku med at finde advisors, der kan være med til at hjælpe virksomheden. Maleku søger advisors med erfaring inden for logistik, kommercialisering og fundingstrategier.

“I CVX Ventures er vi glade for at kunne hjælpe Maleku med deres vækstrejse. Det er spændende at arbejde sammen med Henrik, som har en enorm passion for virksomheden og deres produkt” udtaler Venture Manager i CVX Ventures, Emil K. Have.

I dag har Maleku Chocolate et datterselskab i Danmark – Maleku Chocolate ApS – som driver den danske webshop malekuchocolate.dk og står for distribution i Europa og Norden. Da Coronapandemien ramte i Costa Rica tog Henrik Bodholdt initiativ til at sadle om, og satse mere på eksport og nye chokoladeoplevelser. Samtidigt med pandamien begyndte Maleku Chocolate at tilbyde “infotainment”-begivenheder som chokoladesmagninger som firmaet afholdt online og direkte transmitteret fra chokoladeskoven på deres økologiske kakaofarm, Blue Valley, i Costa Rica.

“Det har været noget af en rutsjebanetur over de sidste par år, med masser af udfordringer og krav om nytænkning uden at give slip på vores kerneværdier og firmaets DNA. Det har været ekstremt tilfredsstillende at komme ud på den anden side og opleve den voksende begejstring for vores produkter og værdisæt. Vores kunder sætter pris på renhed, autenticitet, transparens, ansvarlighed og selvfølgelig den høje kvalitet,” udtaler Henrik Bodholdt, medstifter af Maleku Chocolate.

At overleve pandemien har i sig selv været en gamechanger, og at vise vejen for hvilken retning god og ansvarlig chokolade skal tage. Det åbner dørene for visionære spillere på markedet som vil være med. Lige nu fokuserer Maleku på Europa og på det nordamerikanske kontinent, hvilket åbner op for en voldsom vækst i rækkevidde med mulighed for skalering af chokoladeoplevelser med udgangspunkt i autentiske jord-til-bord koncept.

“Vi har haft adskillige henvendelser fra interessenter som vil bidrage med midler til at udvide skovareal og produktionskapacitet. Vores strategi omfatter anlæg af chokoladeproduktion i Danmark samt et økologisk kakao-og chokoladeakademi i vores chokoladeskov i Costa Rica, og vi ser stort potentiale i at udvide hele området omkring chokoladeoplevelser og sund og ansvarlig kakao,” fortsætter Henrik Bodholdt, medstifter af Maleku Chocolate.

Se Maleku præsentere til vores seneste partnermøde her.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du kan blive en del af den danske vækstscene som bestyrelsmedlem, investor eller advisor, så kontakt Louis Wolff-Petersen på lp@cvx.vc.

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.