Sådan laver man den bedste investor pitch

Når du skal finde en investor, er der meget på spil. Der ligger mange penge på bordet og fremtiden ligger i dine hænder. Det er nu du skal vise hvad du kan, og overbevise investorerne om at din ide er den næste store succes. Derfor er det vigtigt at din investor pitch sidder lige i skabet. Vi har her samlet de bedste råd til at lave den perfekte investor pitch.

Start ud med problemet

Førstehåndsindtryk er altid vigtigt. Derfor skal pitchen fange opmærksomheden med det samme. Vis gnist og passion omkring produktet, og vær overraskende og udfordrende i tilgangen. Det er dog vigtigt, at man kan stå inde for alt hvad man siger og samtidigt lyde velovervejet. Her bør man starte med en teaser på 30 sekunder, som kort forklarer det problem der foreligger, og hvordan det løses på den bedste måde.

Beskriv hvordan ens produkt eller service løser problemet

Når man præsenterer løsningen med ens produkt, skal man være overbevisende og selvsikker. Hav helt styr på produktet, og hvilken værdi det skaber for jeres kunder. Man skal viderebringe ens stærke tro på idéen til investorerne. Det gør man ved at være overbevisende som person og velbegrundet i fakta. Produktet bør samtidigt blive præsenteret som en ny løsning, der kan revolutionere verden. På den måde efterlader man investorerne sultne efter at lære mere.

Præsenter forretningsplanen

I takt med, at produktet fremvises, bør man også præsentere sin forretningsplan. Hvordan tjener man penge på denne ide? Er det via salg, per produkt, ydelse, et medlemsskab eller igennem partnere? Her bør man reflektere over, hvordan ens forretningsmodel skaber værdi, og hvordan man får afsat ens produkt eller ydelse.

Hvor stort er markedet?

Herefter er det vigtigt at have helt styr på jeres markedsanalyse. Hvem er ens mulige kunder, og hvor mange af dem kan man nå ud til med sit koncept? Det er derfor vigtigt at overbevise investoren om det konkrete potentiale i ens ide. Her er det også naturligt at præsentere konkrete tal omkring, hvordan markedet forholder sig, spørgeundersøgelser og analyser. Ved at understrege disse omstændigheder med konkrete fakta, gør man produktets potentiale mere overbevisende.

Det er afgørende at have helt styr på ens marked. Hvem er ens konkurrenter, og hvor meget ligner deres koncept ens egen ide? Vil de være svære at udkonkurrere? Det er vigtigt at kunne komme flere skridt foran sine konkurrenter.

Hvordan skiller man sig ud fra konkurrenterne?

Her skal man præsentere ens USP (Unique Selling Proposition).
Hvordan differencierer man sig fra konkurrenterne, og er det tydeligt i ens markedsføring? Den unikke værdi man tilfører kunderne bør være tydelig i jeres brandstrategi.

Præsenter teamet og deres kompetencer

Ens team siger meget om, hvor langt man kan nå som virksomhed. Er kombinationen af kompetencer effektiv, fungerer man godt personligt og deler man alle en brændende motivation for at få succes med idéen? Investorer vil kigge på, hvordan teamet er skruet sammen, og hvordan man hver især skaber værdi for virksomheden.

Sælg dig selv

Noget mange investorer særligt ligger vægt på, er hvordan man er som mennesker. Man skal være troværdig med en god karisma og en stærk personlighed. Er pitchen så gennemøvet, at der er plads til humor, så giv det endelig et skud. Investorer søger karakterer de har en god kemi med. På den måde er de sikre på, at det bliver sjovt at være med på ens rejse.

Investorer søger karakterer de har en god kemi med. På den måde er de sikre på, det bliver sjovt at være med på ens rejse.

Ens pitch skal være så gennemarbejdet og perfekt, at man kan være afslappet omkring den. På den måde kan man nemlig være overbevisende i ens måde at være på, og kan præsentere produktet selvsikkert. Få tilpasset emotionelle begreber, business-begreber og konkrete eksempler i en god blanding, der giver et overbevisende all-around resultat. Vis hvordan det man laver kommer til at forandre verden, og giv investorerne lyst til at være med på rejsen.

Sørg for at brænde igennem med din passion for produktet. Når man har gnist i øjnene, og viser hvor meget man brænder for dette, vil man også kunne overbevise investorerne.

Hav styr på nøgletalene

Noget mange startup virksomheder glemmer til deres investor pitch, er at have helt styr på alle relevante tal i virksomheden. Man skal have helt styr på jeres KPI’er og have en solid budgetmodel.

Endelig skal man nævne, hvor meget man har omsat for indtil videre, og hvor meget vækst man forventer.

Her skal man særligt kigge på produktets potentiale. Retfærdiggør potentialet ens værdiansættelse, og er den forventede vækst realistisk? Præsenter gerne ens forventede omsætning indenfor en 3 årig periode.

Man skal ikke holde tal hemmelige for investorerne. Ønsker man at få en investor med på holdet, skal de vide alt om ens virksomhed, så de kan opveje omstændighederne med potentialet. Sørg for så vidt muligt selv at præsentere tallene, så investorerne ikke skal trække dem ud af en.

Hvad har man opnået indtil nu?

Det er altid en god ide at fortælle om, hvad I allerede har styr på, og hvad I mangler at realisere. Det giver investorerne et godt overblik over ens forretning. I tråd med dette bør man nævne, hvor stor en investering man har brug for, og hvad den skal bruges til.

Hvilken investor søges?

Opstil endelig hvem jeres drømmeinvestor er, og hvilke kompetencer man søger til virksomheden. Det viser, at man tager jeres forretning seriøst, og at man ikke blot søger kapital. Nævn gerne, hvilken erfaring der ville være at foretrække, og hvilket netværk man har brug for.

Skær 90% af tiden

Endelig er det vigtigt, at man finpudser ens pitch om og om igen, indtil den sidder helt i skabet. Pitchen skal altid være kortere end man tror, for at være overskuelig. Jo mere du skærer fra, jo skarpere vil den virke overfor investorerne. Til sidst står man tilbage med omtrent 2 perfekte minutter. Disse er fordelt på maksimalt 10 slides eller 5 sider. Ved nogle pitch konkurrencer får man kun 1 minut. Så vær opmærksom på, hvad man skal forberede sig på.

Herefter skal man gennemøve sit materiale mange gange. Præsentationen skal sidde på ryggraden, så den lyder helt naturlig og overbevisende. Mens man øver, vil man også let kunne se, hvor der kan forkortes i præsentationen.

Press enquiries

Stella Blicher, Marketing Coordinator

Louis Wolff-Petersen, MD

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.