Vil revolutionere smykkebranchen: Dansk smykkeplatform rejser millionbeløb gennem CVX Ventures

Den danske vækstvirksomhed The Jewellery Room har rejst et millionbeløb til at accelerere den internationale skalering af den digitale markedsplads. Investeringen kommer primært fra tre private investorer fra CVX Ventures og en række eksisterende investorer i The Jewellery Room.

Efter flere års stabil vækst rejser den danske smykkeplatform The Jewellery Room et millionbeløb gennem bl.a. tre private investorer fra CVX Ventures samt en række eksisterende investorer. The Jewellery Room skal bruge den nye kapital til at udvide marketingsaktiviteterne med henblik på at optimere den organiske trafik. Derudover skal den tekniske infrastruktur gøres fuldt skalérbar, så den international skalering kan eksekveres.

“Vi er glade for vores syndikatinvestering med CVX Ventures, der både bidrager med kapital og kompetencer gennem tre af deres partnere. Vi føler, at vi for alvor har bevist vores forretningsmodels skalérbarhed, og vi er nu klar til accelerere vækstrejsen med ny kapital fra CVX Ventures og eksisterende investorer,” udtaler Pernille Møbjerg Knudsen, CEO og stifter af The Jewellery Room.

The Jewellery Room er en digital smykkeplatform for designersmykker af høj kvalitet. Med ekstensiv erfaring indenfor branchen skaber The Jewellery Room en unik salgs- og marketingskanal gennem platformen særligt for selvstændige designere, som fremstiller smykker af høj kvalitet. Forbrugeren får adgang til en stor gruppe unikke smykkeproducenter- og designere. Der er allerede mere end 50 designere på platformen, som laver smykker og designs af høj kvalitet. Udover information om produkter og designere, der er kurateret af eksperter, har forbrugeren adgang til uddybende produktbeskrivelser.

Investeringnsrunden er gennemført af CVX Ventures, som investerer i vækstvirksomheder sammen med en partnerkreds af +500 erfarne erhvervsfolk, der tilfører værdi gennem kapital og kompetencer. CVX-partneren Christian Mariager, der har 25 års erfaring fra McKinsey & Co. og som i dag bl.a. er i bestyrelsen i tøjgiganten Ganni og i bestyrelsen hos Lagkagehuset, er leadinvestor i runden. Christian får følgeskab af de to CVX-partnere Katrine Bak Primdahl og David Choleva, der har stiftet af Dansk Tandforsikring.

“The Jewellery Room har med Pernille og Charlotte i spidsen, opbygget en skalerbar og vækstorienteret virksomhed. Det er et stærkt koncept og et kompetent og professionel team, som har både brancheerfaring og tech-kompetencer. Jeg deler visionerne for The Jewellery Room og ser et stort udviklingspotentiale på et attraktivt og uudnyttet internationalt marked,” siger Christian Mariager, Lead-investor i The Jewellery Room.

“The Jewellery Room er en skaleringsklar investeringscase, som henvender sig til et enormt globalt marked, og som med afsæt i seneste års opbygning af traction og product-market fit, har et enormt vækstpotentiale. Derfor har vi valgt at investere i The Jewellery Room,” siger Anders Larsen, Investment Manager i CVX Ventures.

The Jewellery Room har i år vækstet med mere end 300% og har gennem 2021 haft et gennemsnitligt antal besøgende per måned på cirka 20.000-30.000 hvoraf mere end en tredjedel kommer fra organisk trafik. Cirka 20% af de modtagne ordrer kommer fra udenlandske købere uden, at der er foretaget nogen form for markedsføring rettet hertil.

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Dine kontakt oplysninger
Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at booke et møde med Emil, der er en af vores Venture managers. Eller kontakte os på mail Info@cvx.vc.

Book et møde

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Emil Klixbüll Have , Venture manager

Få et møde →