Ugens Virksomhed: Morningscore

Tilbage i 2018 blev den danske vækstvirksomhed stiftet af iværksætterne Karsten Madsen, Bjarne Bonde, Martin Schadegg Brønniche, Peter Thomsen og Helge Munk. I dag beskæftiger virksomheden 12 ansatte og har en årlig omsætning på mere end 1,5 mio. kr.

Morningscore er et online-værktøj til søgemaskineoptimering (SEO), som gør det nemmere og sjovere for brugerne at optimere sin hjemmeside, så de får flere visninger i Googles søgeresultater.

Idéen til Morningscore udsprang af virksomhedens CEO og medstifter, Karsten Madsen, der i mange år var direktør i et webbureau, der varetog SEO-opgaver for sine klienter. Dengang oplevede Karsten regelmæssigt, at det var svært at forklare den konkrete værdi af SEO-arbejdet til kunderne. Som følge af dette opstod ideén til at skabe et nyt SEO-værktøj, der kunne simplificere SEO-processen samt gøre den mere transparent for selv nybegyndere.

Iværksættereventyret fandt allerede sted år forinden den officielle stiftelse af selskabet. Karsten og de andre medstiftere påbegyndte allerede udviklingen af værktøjet tilbage i 2015, hvorefter de i 2018 blev enige om, at Morningscore havde større potentiale end et sideprojekt. Derfor tog Karsten og de andre medstiftere for alvor skridtet som iværksættere i januar 2018.

Nu befinder Morningscore sig i en overgangsfase fra startup til scaleup, hvor den fynske virksomhed har oplevet en tredobling i omsætningen, samt en fordobling i antallet af medarbejdere. Heri har der været særlig fokus på opsætningen af et kompetent salgsteam, der skal arbejde på udvidelsen af virksomhedens aktiviteter med henblik på det tyske marked.

2021 har omend ikke været et stille år for den fynske start-up virksomhed og bliver det heller ikke. I efteråret 2021 går Morningscore officelt live med en omfattende opdatering af SEO-værktøjet, som både indebærer et nyt design, nye funktioner og abonnementsmuligheder.

“Vi formåede at få 4000 beta-brugere til at teste vores ufærdige produkt i 2018. Og da vi så alt for tidligt gik live med betaling af vores værktøj, dræbte vi hypen samme dag. Det var en dyr, men vigtig lektie.” siger Karsten Madsen, medstifter af Morningscore.

Lanceringen af det nye Morningscore 3.0 har ikke just været en nem proces. En jævnlig udskydelse af lanceringsdatoen har medført nødvendige besparelser i et ellers stramt startup-budget. Stifterne selv, er dog ikke i tvivl om mulighederne for en øget omsætning og indtjening, så snart produktet relanceres. Dette har medført, at Vækstfonden har uddelt et vækstlån på i alt 3 mio. kroner til Morningscore. Et lån, som udbetales i tre rater betinget af en række fastsatte og godkendte forudsætninger af begge parter.

Ambitionerne ser heller ikke ud til at aftage for det fynske start-up, der stadig planlægger en internationalisering i forbindelse med lanceringen af den nye version af produktet. Her kommer kompetencer og vækstkapital til at være essentielt for udlevelsen af Morningscores ambitioner i et markedet, der er præget af hård konkurrence, og derfor kommer investoren og bestyrelsesformanden, Helge Munk, til at spille en vigtig rolle fremover.

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Dine kontakt oplysninger
Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at booke et møde med Emil, der er en af vores Venture managers. Eller kontakte os på mail Info@cvx.vc.

Book et møde

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Emil Klixbüll Have , Venture manager

Få et møde →