Ugens Virksomhed: Monta

Vækstvirksomheden Monta blev i 2020 stiftet af Casper Rasmussen og Anders Pedersen. I dag beskæftiger virksomheden 33 ansatte.

Billede: PR-foto, CVX Ventures og Monta

Monta har udviklet et smart system til at administrere én eller flere ladestandere til elbiler. Virksomheder, boligforeninger og kommuner kan med Monta selv bestemme, hvem der må bruge ladestanderne, hvornår på dagen, og hvad det skal koste per kWh. Systemet håndterer også betalinger i realtid mellem ejeren af ladestanderen og brugeren. Modsat andre udbydere, der kun har et one-size-fits-all tilbud, kan Monta tilpasses til den enkelte organisations behov, og systemet kommer uden binding. 

Ideen opstod, da Casper Rasmussen og Anders Pedersen på egen krop oplevede, hvor besværligt det er at oplade sin elbil, når man er væk hjemmefra. Virksomheder, boligforeninger, hoteller og restauranter med egne ladestandere havde ikke et system, der kunne håndtere mange brugere, betalinger eller reservationer af ladestandere. Det var med andre ord et ekstremt umodent marked. Det gav en dårlig oplevelse som elbilsejere.

 Casper og Anders sprang ud i det, fordi problemerne kan løses med den rigtige teknologi. Casper Rasmussen, der på daværende tidspunkt var Global CTO for et digitalt konsulenthus med 800 ingeniører under sig og Anders Pedersen, der også arbejdede inden for tech-verdenen, så et kæmpe potentiale i at disrupute hele opladningsindustrien med teknologi. Dem, der havde sat ladestandere op tidligere, havde blot sat en strømboks op. Med teknologi kunne ejeren selv tilpasse ladestanderne til egne behov, hvilket vil revolutionere markedet.

Monta startede i oktober 2020 og har på kun 6 måneder lanceret deres software i form af en app, gået fra 8 fuldtidsansatte til 32 og har landet en seedrunde med lidt over 4M euro i investering. En bedrift, de troede ville tage et år. Nu ekspanderer Monta til Sverige, Norge, United Kingdom og Tyskland i 2021, og målet er 10 europæiske lande i 2022.

“På under seks måneder er vi gået fra at have en fed idé til at have en app med 5.000 brugere, 32 seje kolleager og investorer i ryggen, der tror ligeså meget på Monta, som vi gør. Feedbacken fra vores kunder har været helt fantastisk, og vi kan ikke vente med at ekspandere til resten af Europa,” siger medstifter CEO & CTO i Monta Casper Rasmussen.

Den største milepæl er, at vi har landet vores investering et halvt år tidligere, end vi havde troet i starten. Det gør, at vi kan skalere vores virksomhed ud af Danmark og ind i resten af Europa. Vi har fået ca. 20 kolleager ombord siden investeringen, og vi leder stadig med lys og lygte efter profiler, der vil med på rejsen. Vi var aldrig nået så langt, hvis det ikke var for vores dedikerede kollegaer.

“Det har været en utrolig rejse indtil nu. Vi startede i efteråret 2020 med otte fuldtidsansatte og et koncept, vi alle troede på. Siden har vi lanceret Monta appen, fået næsten 5.000 brugere på platformen og en masse interesse fra ind- og udland. Det viser blot, hvad en virksomhed kan opnå, når alle ror i samme retning og arbejder mod et fælles mål,”  siger marketingchef Thomas Lockhart.

Den største udfordring er og bliver at få alle nye kollegaer ombord. Selv vores People & Culture manager er forholdsvis ny, og med folk, der kommer helt fra Argentina og Rusland, er der er en stor opgave i at skabe sammenhæng og fællesskabsfølelse. Men vi er godt forberedt, og har sat en masse initiativer i søen. Blandt andet en masse virksomhedsrelaterede events, nu når der er styr på covid-19 situationen. Vi har også en masse social gatherings online, hvor vi kommer hinanden ved, blandt andet med spil og quizzes. Det fungerer godt, når vi har remote kollegaer så langt væk som Tyrkiet og Bangladesh.

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Dine kontakt oplysninger
Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at booke et møde med Emil, der er en af vores Venture managers. Eller kontakte os på mail Info@cvx.vc.

Book et møde

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Emil Klixbüll Have , Venture manager

Få et møde →