Startupfabrik vil sætte gang i gammel industri: Sælger tæpper online

Gustav Svendsen havde et mål med praktikforløbet hos Werner Valeur og Brand New Ventures, hvilket var at blive fastansat. I stedet for en fastansættelse står han nu i spidsen for virksomheden WeRug med serieiværksætteren Werner Valeur som investor.

Billede; PR-foto WeRug

Gustav Svendsen håbede på at finde en praktikplads for at blive færdig på sit studie. Grundet sin interesse i iværksætteri kontaktede han serieiværksætteren Werner Valeur. Til hans store overraskelse blev dialogen hurtigt omsat til et praktikophold i den nye startup-fabrik, Brand New Ventures.

”Jeg foreslog at cutte min sommerferie af og starte allerede i juli sidste år. Brand New Ventures var jo lige startet, og jeg tænkte, at jeg gerne ville være med til så meget som muligt af den rejse. Så jeg sagde min lejlighed op i Aarhus og rykkede straks til København,” siger adm. direktør og medejer af WeRug.dk Gustav Svendsen.

Han havde et klart mål om at gøre det så godt, at praktikopholdet kunne veksles til en fastansættelse, når bachelorprojektet var afleveret. I stedet kom praktikopholdet til at føre til en stilling som direktør i et helt nyt selskab ved navn WeRug.dk.

”Jeg var jo bare på en praktikkontrakt, men sideløbende startede vi så WeRug op, hvor jeg er ansat som direktør og er medejer. Det er jo et kvantespring på meget kort tid – det sker jo ikke normalt i et praktikforløb,” siger adm. direktør og medejer af WeRug.dk Gustav Svendsen.

Ideen til WeRug opstod under praktikken, da Gustav Svendsen fik til opgave at skaffe nye tæpper til Brand New Ventures kontor.

”Vi finder ret hurtigt ud af, at det var svært at finde tæpper, som både matchede Werners crazy idé med gul/blåt tema og havde specielle mål til den rigtige pris. Man kunne ikke købe det online. Så vi brainstormer om, om vi skal lave en tæppevirksomhed på nettet,” siger adm. direktør og medejer af WeRug.dk Gustav Svendsen.

Efter yderligere research besluttede de at give forretningsmodellen et skud. Og med Gustav Svendsen ved roret og startupfabrikken Brand New Ventures i ryggen er det få måneder blevet til tæppebutikken WeRug.

”I stedet for at bruge tid på at starte virksomheden op med CVR og alting, besluttede jeg mig for at få lavet 300 flyers, som jeg deler ud på Damfærgevej, hvor vi hører til. Jeg skrev, at vi er ved at starte en tæppevirksomhed op, og der solgte jeg faktisk de første tre tæpper og omsatte for 10.000 kroner. Og det var sådan en bekræftelse på, at der er nogle, som gerne vil købe det her af en virksomhed, der kalder sig WeRug – selvom vi ikke fandtes endnu eller havde en hjemmeside,” siger adm. direktør og medejer af WeRug.dk Gustav Svendsen.

Læs hele artiklen på TechSavvy her

Pressehenvendelser

Kim Jessica Axholt, CMO

Mikkel Fruergaard, CEO

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Oscar Thybo, Senior Manager of Board & Advisory

Få et møde →
Spørgsmål omkring partnere?

Spørgsmål omkring partnere?

Joakim Herrestrup, Head of Partner Relations

Få et møde →