Det danske medtech-selskab GDV Technology A/S får millionindsprøjtning af ventureinvestoren CVX Ventures med 18 private investorer

GDV Technology har udviklet produktet 'Careturner'. Produktet Careturner skåner plejepersonalet for tunge løft, og reducerer den immobile borgers risiko for tryksår med store fordele for både plejepersonale og borgere.

GDV Technology, som står bag eksportsucccessen ‘Careturner’, har netop gennemført deres A-runde, hvor CVX Ventures i samarbejde med 18 private investorer har investeret 6 mio. kr. Careturner er et revolutionerende vendesystem til hopitals- og plejesenge, som forebygger tryksår og sparer plejepersonalet for tunge og opslidende løft. GDV Technology brød igennem med salg til plejehjem i 20 danske kommuner i 2016 og indgik herefter en stor aftale med Invacare, som er den førende producent af plejesenge. Siden har GDV erobret det tyske marked, hvor de leverer Careturner til senge fra flere af af de førende tyske sengeproducenter.

CVX Ventures stormer frem i det danske venture-miljø med fokus på at skabe værdi med både kapital og kompetencer. De så en oplagt mulighed i at investere i GDVs A-runde, med den rigtige sammensætning af eksperter og topledere, som nu bliver en aktiv del af GDVs bestyrelse og samtidig danner et nyt advisory board. Investeringen fra den nye investorkreds skal bidrage til at styrke salgs- og skaleringsstrategien internationalt og videreudviklingen og digitaliseringen af Careturner.

Anton Herborg, CEO i CVX Ventures, ser et enormt potentiale i GDV: “Det, GDV har skabt med Careturner, er helt unikt, for der er så mange grunde til, at sundhedssektoren er faldet for produktet. De kan både levere en bedre behandling og spare personalet for trivielle opgaver, som er opslidende og tidskrævende. Det rammer en trend i sundhedssektoren, hvor vi ser en bølge af innovation, som skaber bedre velfærdsteknologiske løsninger for borgerne trods de pressede budgetter. Det danner grundlag for en virkelig interessant forretning, som har et enormt højt loft. Derfor var det også en nem beslutning for os at investere sammen med 18 af vores partnere”.

Også kunderne er glade for Careturner, som giver dem helt nye muligheder for at give bedre pleje til borgerne. Elke Philipp, som er Care Manager hos den store tyske kunde Seniorenzentrum Martin Luther udtaler: “Ved anvendelse af Careturner får sygeplejerskerne tid til omsorg og kommunikation med beboerne. Især om natten, hvor arbejdet meget består i at repositionere beboerne, er sygeplejerskernes fysiske aflastning massiv. Tunge løft og vendinger er passé. Fremkomsten af tryksår forhindres simpelthen af de blide stillingsskift, når Careturner anvendes til automatisk trykaflastning. Den nye teknologi giver os tro på fremtiden i ældreplejen. Careturner er til stor fordel for både beboernes og plejernes sundhed.”

Michael Kock, CEO i GDV Technology A/S, har planen klar til selskabets næste ekspansion: ”Kapitalrejsningen skal anvendes til at realisere en ambitiøs vækstplan, så Careturner, udbredes til endnu flere plejehjem, hospitaler og borgere med plejebehov i eget hjem både i Danmark og udlandet. COVID-19 har tydeligt vist, hvordan kapacitetsbegrænsninger i sundhedssektoren kan få alvorlige konsekvenser for hele samfundet. Med Careturner frigives ressourcer ved at automatisere tidskrævende vendinger og forflytninger”.

Jens Goth, Commercial Director & Co-Founder supplerer: “Vi har sammen med CVX Ventures fået 18 nye investorer med ombord, som med stærke kompetencer og netværk vil give et boost til den salgsekspansion GDV Technology A/S er i gang med i Danmark og udlandet. Vi er stolte over den store interesse, vi har oplevet for at investere i at udbrede dansk  velfærdsteknologi. Careturner skåner plejepersonalet for tunge løft, og reducerer den immobile borgers risiko for tryksår med store fordele for både plejepersonale og borgere.”

Ny bestyrelse

Tre af de nye aktionærer er indtrådt i bestyrelsen for GDV Technology A/S. Henrik Krogen, Hans Wichmann Madsen og Morten Johansen bringer hver især tung og nyttig erfaring med sig. Henrik Krogen var tidl. direktør i GE Healthcare med ansvar for hospitalsområdet. Hans Wichmann har haft egen virksomhed med udvikling og global markedsføring af velfærds-teknologiske produkter. Morten Johansen har erfaring som CFO og direktør i bl.a. Nilfisk og GEA. Monica Reib, tidligere advokat og partner i Bech Bruun, blev genvalgt som formand for bestyrelsen, som derudover tæller Bjarne Skamriis, tidligere direktør for Jupiter Group og Senior Business Developer i Ikea samt Jens Goth, Co-Founder af virksomheden.

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Dine kontakt oplysninger
Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at booke et møde med Emil, der er en af vores Venture managers. Eller kontakte os på mail Info@cvx.vc.

Book et møde

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Emil Klixbüll Have , Venture manager

Få et møde →