Dansk tech-virksomhed får millionfinansiering fra Vækstfonden

Tusindvis af unikke tekster på få sekunder er en realitet med software fra den danske tech-startup IC Robotic, der netop har rejst 1,6 mio. kr. i samlet investering og lån bl.a. fra Vækstfonden.

Billede: PR-foto, IC Robotic

1,6 mio. kr. har det danske vækstvirksomhed IC Robotic modtaget i investering og lån, bl.a. fra Vækstfonden, der har ydet et Covid-19-startlån på 1,2 millioner kroner til IC Robotic.

Virksomheden har udviklet en tekstrobot, der kan skrive automatiske tekster baseret på struktureret data. 

“Det er stort for os at modtage lånet fra Vækstfonden, for nu kan vi virkelig realisere vores fulde potentiale. Det er et enormt skulderklap og en blåstempling af vores tekstrobot og af vores vækstpotentiale,“ siger Marc Aas Nilsson, der er medstifter og CEO i IC Robotic

Tekstrobotten er baseret på natural language generation (NLG), som er et felt inden for kunstig intelligens. NLG arbejder med struktureret data, og på baggrund af disse skriver en algoritme automatisk tekster. Algoritmen bliver trænet og “lært op” af et menneske, så den ved, hvad den skal skrive hvornår. 

“Ved at bruge vores natural language generation-software, hvad enten det er som journalistisk medie, webshop, bureau eller noget helt fjerde, kan man reducere tidsforbruget markant på ressourcetunge tekstopgaver, der er gentagende, og som er baseret på data,” siger Marc Aas Nilsson. 

Vil være førende

“Vores mål er at blive den ledende NLG-platform inden for e-commerce, og det kan investeringen hjælpe os med at blive. Nu kan vi ansætte nye kollegaer, der kan være med til at vækste og udvikle virksomheden. Vi har brug for at sparke en masse døre ind hos potentielle kunder, og vi har en masse feedback fra vores kunder og egne ideer til, hvordan vi kan videreudvikle platformen,” siger Marc Aas Nilsson. 

I forbindelse med lånet fra Vækstfonden er der også rejst kapital internt, hvor flere af ejerne har øget deres investering. 

IC Robotic blev i 2019 stiftet af Mads Aas Nilsson, som tidligere har stiftet tech-virksomheden Lasso X, og har hovedsæde ved Rådhuspladsen i København.

Du kan læse mere om IC Robotic på deres hjemmeside her.

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Dine kontakt oplysninger
Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at booke et møde med Emil, der er en af vores Venture managers. Eller kontakte os på mail Info@cvx.vc.

Book et møde

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Emil Klixbüll Have , Venture manager

Få et møde →