Dansk restaurationsplatform rejser stor millioninvestering fra international venturefond

Vækstvirksomheden Superb har løftet sløret for en nyligt afsluttet serie a-runde på 89 mio. kr. Runden er ledt af den svenske venturefond Kinnnevik med deltagelse fra flere danske investorer.

Billede: PR-foto, Superb

I 2018 investerede venturefondene Seed Capital og Preseed Ventures som nogle af de første samlet 10 mio. kr. i den lovende danske vækstvirksomhed, der nu har udvidet ejerkredsen med den svenske venturefond Kinnevik og hollandske Knight Capital. Desuden har de private investorer Björn Lindberg og Michael Conyers deltaget i runden sammen med de to danske venturefonde.

“Restaurantoplevelsen er i konstant udvikling, og restauratørerne leder hele tiden efter nye og anderledes måder at skille sig ud på. Det seneste års begivenheder har kun accelereret dette behov,” siger Zaedo Musa, adm. direktør og stifter af Superb.

I en skiftende restaurationsbranche har danske Superbs digitale platform fundet fodfæste. Virksomheden har udviklet en platform, der hjælper restauranter med at samle alt, der har relation til planlægning i en løsning. Platformen hjælper bl.a. med at samle vagtplaner, betalinger og booking af borde. 

“Med vores platform kan vi hjælpe restauranterne med at indsamle og bruge data i deres forsøg på at gøre en forskel for deres kunder. Vi er glade for at have samlet en gruppe af ligesindede investorer, som tror på fremtiden i gode kundeoplevelser,” siger Zaedo Musa, adm. direktør og stifter af Superb.

Den tilførte kapital skal især bruges på at styrke medarbejderstaben og den kommercielle del af forretningen. Inden for det næste år har virksomheden desuden intentioner om at ekspandere til både Tyskland og Storbritannien. Virksomheden blev stiftet i 2017 af Zaedo Musa, der bl.a. har erfaring fra JOE & THE JUICE og Venture Cup.

Læs hele artiklen på KapWatch her

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Dine kontakt oplysninger
Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at booke et møde med Emil, der er en af vores Venture managers. Eller kontakte os på mail Info@cvx.vc.

Book et møde

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Emil Klixbüll Have , Venture manager

Få et møde →