CVX Ventures går sammen med private investorer om investering i bæredygtig plastproducent

Den danske vækstvirksomhed Coastgrass har som de første i verden udviklet et plastiklignende materiale baseret på tang som en erstatning til plastkemballage.

CVX Ventures går sammen med de to private investorer Anders Martens (CEO, Link Logistics) og Morten Primdahl (Co-founder, Zendesk) om en investering i det nye bæredygtige selskab.

Coastgrass, der er stiftet af Kristoffer Kilias Møller Jakobsen og Malthe Timmermann, omdanner overskydende ålegræs fra danske strande til et plastiklignende granulat, som er 100% kompostbart og nedbrydeligt. De to grundlæggere er stolte over at få stærke investorer ombord, som kan bringe dem tættere på drømmen om at blive den førende leverandør af bæredygtigt plastik.

”Vi er ekstremt glade for at kunne offentliggøre Morten og Anders, som deler vores visioner og kan give os en masse i forhold til forretningsudvikling og skalering,” siger Kristoffer Kilias Møller Jakobsen. Morten Primdahl og Anders Martens indtræder som aktive rådgivere for Coastgrass, hvor de med deres enorme erfaring som CEO’s og iværksættere skal rådgive om strategi og skalering.

Vækstvirksomheden skal i første omgang bruge investeringen på markedsentréen, hvor sigtet er rettet mod at levere deres godkendte emballager til kosmetik- og beautyprodukter samt fødevarer. Mulighederne er mange, og Malthe Timmermann Co-founder og CTO i Coastgrass glæder sig over, at kunne bringe den grønne omstilling endnu mere i fokus: ”Der er så stort et potentiale i de store mængder af uudnyttede ressourcer, der hvert år skylder op langs de danske strande. Når vi samtidig kan bruge de ressourcer til at lave bionedbrydeligt plastik, så kan vi bare gøre en kæmpe forskel for klimaet.”

Anton Herborg, CEO i CVX Ventures, er også glad for den nyeste investering i CVX Ventures. ”Coastgrass er bare en gennemført god idé, og Kristoffer og Malthe emmer af innovation og nytænkning. Vi ser heldigvis en stor bølge af virksomheder, som aktivt gør noget ved klimaet, og vi ser en stor fremtid i den type bæredygtige selskaber.

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Dine kontakt oplysninger
Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at booke et møde med Emil, der er en af vores Venture managers. Eller kontakte os på mail Info@cvx.vc.

Book et møde

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Emil Klixbüll Have , Venture manager

Få et møde →