CVX-samarbejdspartner og lakridskonge leverer hidtil bedste regnskab

På trods af at store dele af detailhandelen led under nedlukninger i 2020 fik Lakrids By Bülow sit hidtil stærkeste regnskabsår grundet øget onlinesalg.

Billede: Brian Karmark

Med en omsætning på 256 mio. kr. voksede Lakrids By Bülow med 17 pct. sammenlignet med året før. 63 pct. af væksten kom fra internationale markeder. Regnskabsrekorden skyldes især international succes og større salg gennem lakridsproducentens onlinekanaler

Ebitda-resultatet steg ifølge en regnskabsmeddelelse med 56 pct. i forhold til 2019 og blev på i alt 38 mio. kr. Førhen har selskabet haft store dele af salget gennem sine 27 butikker og cirka 2000 forhandlere på verdensplan. Men i 2020 hentede Lakrids By Bülow 32 pct. af omsætningen fra onlinesalg.

“Tilbage i 2016 satte vi nogle klare mål om at ekspandere internationalt og komme tættere på vores kunder gennem digitalisering. Fra 2016 til 2020 er onlinesalget vokset fra 6 pct. af virksomhedens omsætning til 32 pct., og vi ser fortsat et stort potentiale for yderligere digital vækst,” fortæller Tue Mantoni, bestyrelsesformand i Lakrids By Bülow.

I år er det planen at investere yderligere og tage flere internationale markedsandele i blandt andet England og Tyskland. Derudover lanceres en ny webshop i USA.

“I samme periode er det danske markeds andel af vores forretning faldet fra 67 pct. til 37 pct., selvom vores salg i Danmark er vokset gennem perioden. Når man kan vokse kraftigt i udlandet, samtidig med at hjemmemarkedet vokser støt, må man sige, at vores globale vækststrategi er lykkedes. Lakrids by Bülow er dog stadig en lille spiller på et stort globalt marked, så vi ser fortsat et stort potentiale for international vækst,” fortæller Tue Mantoni, bestyrelsesformand i Lakrids By Bülow.

Læs hele artiklen på Fødevarewatch her

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Dine kontakt oplysninger
Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at booke et møde med Emil, der er en af vores Venture managers. Eller kontakte os på mail Info@cvx.vc.

Book et møde

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Emil Klixbüll Have , Venture manager

Få et møde →